Omskærelse: Pagtstegn eller lemlæstelse?

På grund af den megen debat om omskæring, er der grund til at betænke,
hvad omskæring drejer sig om, både begrundelser og hvori omskærelse består”Dette er den pagt, som I skal holde, pagten mellem mig og eder, at alt af mandkøn hos eder skal omskæres. I skal omskæres på eders forhud, det skal være et pagtstegn mellem mig og eder; otte dage gamle skal alle af mandkøn omskæres hos eder i alle kommende slægter.”Beretningen fra 1. Mos. 17. kap. slutter med den oplysning, at selvsamme dag blev Abraham, 99 år gammel, sønnen Ismael, 13 år, og alle af mandkøn i Abrahams hus, omskåret. Omskærelsen er det evige pagtstegn, som Gud satte på sit udvalgte folk. Bemærk udtrykket ’udvalgte’, som går igen mange gange i såvel GT som NT. Dette pagtstegn har for Israels folk gennem 4000 år været med til at skabe sammenhold og bevidsthed om at være det, det er, Guds udvalgte folk.
I de seneste måneder har der været megen debat om omskæring, og der kan være grund til at betænke, hvad omskæring drejer sig om, både begrundelser og hvori omskærelse består.

Den jødiske omskærelse

…er begrundet i indledningen. Som anvist foregår den, når drengen er otte dage gammel. Forhuden er ved fødselen helt sammen vokset med penishovedet (glans), og kun en lille hudfold er udenfor. Det er blot denne lille fold, som fjernes ved omskæring på dette tidspunkt, og det fjernede udgør således kun en ganske lille ring af hud. Der er ved dette indgreb ikke noget som helst invaliderende, hverken ved vandladning eller ved senere kønsliv. Ved 2-års alderen løsner forhuden sig fra glans, og kirtlerne på indsiden af forhuden begynder deres produktion af et talglignende sekret (smegma), som kræver afløb og renlighed, som holder huden blød, og som har en vis smørende effekt ved samleje.
Selvfølgelig er omskærelsen synlig, i begyndelsen som den manglende hudfold, og, efter den normale udvikling af penis, som en ufuldstændig dækning af glans.

Den muslimske
omskæring…

…angiver samme begrundelse som den jødiske, da araberne anser sig for Abrahams afkom (jf 1. Mos. 17,25). Ismael bosatte sig i Parans Ørken, giftede sig med en egyptisk pige og blev stamfader til 12 stammer, hvorfra araberne formentlig har deres rod (1. Mos. 21,20-22). Det samme gælder Esaus efterkommere i Seirs Bjerge (1. Mos. 36,8-9 og 5. Mos. 2,4-5) Vi kan formentlig ligeledes slutte, at Abrahams seks sønner med Ketura, de, som ”med gaver blev sendt bort til landet øst for Jordan”(1. Mos. 25,1-6), føler sig knyttet til samme pagt. Anderledes forholder det sig med Lot og hans afkom. På pagtslutningens tid var Lot gået sine egne veje, og i Bibelen står der intet om, at han blev omskåret. Hans afkom, Ammoniterne og Moabiterne, gav Gud området øst for Det døde Hav henholdsvis nord og syd for floden Ar (5. Mos. 2,9 og 5. Mos. 2,18-19). Bibelen siger intet om omskærelse hos disse folkestammer, ejheller at de hører med under pagten, der udtrykkeligt knyttes til Isak (1. Mos. 17,19 og 21). Alle fem grupper var i GT-tid Israels plageånder, såvel som de under den fælles betegnelse, arabere, uanset stamme-herkomst siden har været det (1.Mos.16,10-12).
Den muslimske omskæring har fjernet sig markant fra det oprindelige pagtstegn, der som nævnt var påbudt på ottendedagen. Tidspunktet har man forskudt til 6-14 års alderen. Ved omskærelsen fjerner man hele den nu løse forhud med alle dens talgkirtler og rige antal nerver, der er forsynet med vellystlegemer ligesom glans. Glans bliver derved blottet og den yderste del af penisskaftet fremtræder som et åbent sår. Ved omskæring på hospital trækker man den indenfor liggende elastiske hud ned og syr den fast ved penishalsen tæt ved glans, dels for at skaffe huddækning og dels for at standse blødning. Den form for omskæring er selvsagt invaliderende, idet den tynde, fine hud på glans bliver ubeskyttet og tør, og glæden ved samleje er for altid reduceret, da alle forhudens vellystlegemer er fjernet.

Omskæring af piger…

…er under enhver form at ødelægge deres kønsorgan, og skaderne er uoprettelige og medfører gener og lidelser, psykisk, fysisk og seksuelt for resten af livet. Derfor kalder man det i internationalt lægesprog for kønslemlæstelse, female genital mutilation, FGM.
Det er et faktum, at piger selv her i vore nordiske lande udsættes for FGM. Piger, som har rødder i lande, hvor FGM praktiseres, er i risikozonen fra spædbørnsalderen helt ind i voksen alder. I Norge kendes tilfælde af FGM fra 10 mdr.s alderen til 20 år under såvel psykisk som fysisk tvang.
Verdens-Sundheds-Organisationen (WHO) beskriver fire typer omskæring:
­Type1: Her fjerner man officielt kun den lille hudfold, den såkaldt kvindelige forhud, ved clitoris (kilderen), men da den er vokset sammen med clitoris fjernes denne næsten uundgåeligt samtidig helt eller delvist. At fjerne clitoris svarer faktisk til at bortskære glans på en mand. Denne type, der er den mindst invaliderende, kalder man ”sunna-omskæring”, fordi den blev anbefalet af Muhammed, og altså er en muslimsk skik.
-Type 2: Forhuden og hele clitoris fjernes, og desuden fjernes de små skamlæber helt eller delvist.
-Type 3: Alle ydre kønsdele fjernes helt eller delvist. Så sys vaginalåbningen (skedeåbningen) sammen. Derved fjernes også de slimdannende kirtler, hvis sekret er nødvendigt for normalt samleje. Ved denne type undlader man undertiden at fjerne clitoris, men blot ”gemmer” den under huden, når såret og vaginalåbningen sys sammen. Clitoris er meget rig på blodkar, dels til ernæring af clitoris og dels til fyldning af svulmelegemerne. At fjerne den er derfor dødsfarligt med risiko for forblødning. Dødsfaren er velkendt selv hos de mest uoplyste folkeslag.
-Type 4: Herunder kommer alle andre varianter, f.eks. gennemstikning på forskellige måder af clitoris, små og store skamlæber, mødom og vaginalåbning eller brænding – sidstnævnte er en gammelkendt metode til at standse blødning. Blødning standses iøvrigt ved at snøre benene sammen i strakt stilling i op til en måned, indtil blødningen fra det store sår skønnes ophørt. Afløb for urin og menstruationsblod sikres ved dræn, f.eks. en pind.
Ved omskæring kan der opstå akute situationer som chock, livstruende blødning, infektion, store vanskeligheder ved vandladning, blodforgiftning, stivkrampe, psykisk chock. På længere sigt kan der være smerter ved menstruation (især ved type 3), infektion i tilbageholdt menstruationsblod, evt. med sterilitet til følge, underlivssmerter, smerter i arvæv og efter syning, urinvejsinfektion, kroniske underlivsinfektioner, smerte ved samleje og seksuelle vanskeligheder, komplikationer ved svangerskab og fødsel, depression.
I Somalia, Mali, dele af Ethiopien og mange andre afrikanske lande er type 3 sædvanlig. Omskæring knytter sig ofte til muslimske områder som tradition(sunna). Begrundelserne er mange: Tradition, den gør ren, giver høj moral, nødvendig for giftemål, hindrer sex før ægteskab, øger mandens seksualitet, hindrer vækst af clitoris og små skamlæber, så manden ikke kan trænge ind, en uomskåren kan ikke blive gravid, uden omskæring reduceres brudeprisen. – Uanset begrundelse drejer det sig dybest set om mandens kontrol over kvinden.
Efter sammensyning er samleje selvfølgelig gjort umulig. Derfor benyttes den metode til bevarelse af jomfruelighed, og det er da brudgommens ret, pligt og ”ære” at ”åbne vejen” til sin ”ager”, som det hedder i muslimsk terminologi (Sura 2,221-237).
Hvis en pige, der har fungeret normalt og glad i skole og kammeratskab, ændrer væsen, bliver indadvendt, virker deprimeret, ukoncentreret, bruger lang tid på toilettet, har problemer med fysisk aktivitet, har store menstruationssmerter eller øget fravær, da kan det være tegn på, at hun har været udsat for FGM, og sagen bør henvises til børneværn eller sociale myndigheder.
Nogle forfattere angiver bevis for, at traditionen fortaber sig i det mørkeste Afrika for mere end 6000 år siden på Faraonernes tid, hvor afrikanske piger flygtede til Egypten for at undgå FGM. Traditionen er altså ikke af islamisk oprindelse, som mange tror; men Islam har taget traditionen til sig, og den forsvares af dens præster, som foregiver, at FGM er Allahs forordning. Det er ikke rigtigt. Der står intet derom i Koranen. Der er fire islamiske lovskoler, hvoraf de to går ind for FGM. Den ene, Shafi-skolen, siger, at FGM er påbudt. Den anden, Hanbali-skolen, nøjes med at anbefale FGM. Ifølge muslimske tekster skal Muhammed være adspurgt, og han svarede: ”Hvis en pige skal omskæres, skal man bare tage lidt.” Dette tolkes på flere måder. F.eks.: Han sagde ikke, at FGM er forbudt – altså er det rigtigt at omskære. Eller: Eftersom han sagde, at man kun skulle skære lidt bort, så betød det, at han faktisk var imod; men at han godt vidste, at han ikke kunne standse den tradition. – I Afrika er også en del kristne omskåret i religiøs tro; men Bibelen har ikke et ord om FGM af piger.
Hvor mange piger, der i vore nordiske lande bliver omskåret, er ukendt; men en undersøgelse i England tyder på, at ca. 50% bliver omskåret, efter at de er kommet til landet. I Sverige har FGM været strafbart fra 1982, i Norge fra 1995 med 3-6 års fængsel for udførelse eller medvirken til FGM. I Danmark arbejder man endnu med lovgivning. Frankrig har ingen speciel lov, men anvender Børneværnsloven, og der er givet straffe på op til 8 års fængsel.

Til eftertanke:

På verdensplan skønnes dagligt 6000 piger at blive mishandlet med FGM.
Er Guds skaberværk perfekt? Hvis ’Ja’ er FGM blasfemi.