Prøvet ungt par starter frimenighed i Fårevejle
Priscilla og Jesper Oehlenschläger har haft henholdsvis sklerose og kræft. Alligevel har de kastet sig ud i menighedsplantning – med alle de strabadser det indebærer. På lørdag d. 25. august 2001 skal Jesper Oehlenschläger officielt indvies som præst
Scenen er sat i det skønne Odsherred i Nordvestsjælland. Omgivelserne er den lille anonyme by Fårevejle, omkranset af marker med Lammefjordsgulerødder. Her stikker en ung og visionær lille evangelisk-luthersk frimenighed sit hoved frem.
– Vi vil være en åben kirke, siger Jesper E. Oehlenschläger, leder af Fårevejle Frimenighed, der har knap et år på bagen. – Vi oplever, at folk lige fra begyndelsen har slæbt deres arbejdskolleger og venner med til gudstjenesterne. En kvinde, som lige er begyndt at komme i vores menighed, havde prøvet at komme i forskellige kirkelige sammenhænge. Men hun oplevede, at ingen havde interesse i eller tid til at snakke med hende også selv om hun pressede sig på til kirkekaffen. Hun opsøgte så Jehovas Vidner, for de var interesseret i at snakke og lytte; men hun blev utryg ved deres undervisning. Nu kommer hun hos os, og udtrykker, at hun følte sig hjemme med det samme, hun trådte ind ad døren. Sådan noget varmer mit hjerte, fortsætter Jesper Oehlenschläger.
Jesper og hans kone Priscilla er henholdsvis 26 og 23 år. Jesper bliver færdig som teolog i sommeren 2002 og Priscilla er i gang med psykologistudiet ud fra Københavns Universitet. De har en søn, Jonatan på 1 år. Deres liv og fremtid sammen er først lige begyndt at forme sig, og nu står de allerede i en pionértjeneste. Jesper Oehlenschläger smiler bredt ved tanken: “Vi havde måske forestillet os, at vi skulle i gang med en menighedsplantning engang, når vi var midt i 30erne men nu står vi pludselig midt i det!”
På lørdag d. 25. august 2001 skal Jesper Oehlenschläger officielt indvies som præst for Fårevejle Frimenighed. Ceremonien vil blive forestået af Robert Strandgaard Andersen fra Silkeborg.
Priscilla, der havde gået på gymnasiet i den nærliggende by Asnæs, og Jesper, der havde undervist på Odsherreds Efterskole en overgang, hørte fra deres bekendte, at der var interesse for at starte en frimenighed i byen. Der manglede bare nogle igangsættere. Den lille og unge familie Oehlenschläger valgte at træde til.
– Det var ikke et brændende tornebusk-kald, fortæller Jesper Oehlenschläger; mere et stille kald, der voksede frem, efterhånden som dørene blev åbnet. Da de sidste ting begyndte at falde på plads, vidste vi med sikkerhed, at dette var vores kald og vores længsel.
– Vi fik lov til at mærke Guds hjerte for vores egn. Når man får del i Guds kærlighed, får man også del i hans smerte over de fortabte. Jeg må sige, at jeg til tider har følt sådan en nød for vores by, at jeg har måttet græde, siger Jesper eftertænksomt.
I 1995 begyndte Jesper på teologistudiet i København. Dog umiddelbart inden han satte sig til at terpe hebræisk og græsk, besøgte han nogle Ichtus-menigheder i England. Ichtus lægger stor vægt på menighedsplantning, hvilket gjorde et stort indtryk på Jesper.
– Jeg så med mine egne øjne, at nystartede menigheder gør en forskel, at de frigør ressourcer til tjeneste for Guds rige, beretter Jesper Oehlenschläger. – Det gik op for mig, at menigheder, der har hjerte for mission menigheder, der udruster deres medlemmer til at nå deres næste, er et stærkt redskab til at nå Danmark for Jesus.”
Spørgeskema måler åndelig temperatur
Tilbage i København tager han og nogle venner initiativ til at starte en tværkirkelig lovsangsaften. Det månedlige arrangement er blevet kendt som Bethesda Lovsangsaften.
Tilbage i Fårevejle, en søndag i sommeren 2001, samles over 30 voksne og børn til gudstjeneste i Fårevejle Frimenighed, som til lejligheden omdanner et klasseværelse på den lokale skole til et helligt rum for tilbedelse af Gud og undervisning i hans Ord.
Menigheden begyndte at tage form for et år siden, hvor Jesper og Priscilla Oehlenschläger samlede en engageret gruppe omkring sig og begyndte at holde planlægnings- og arbejdsmøder. Her blev kirkens struktur udarbejdet og gudstjenesteformen tilrettelagt. Inspireret af metoderne bag “Purpose Driven Church” (en bog om og fra megakirken Saddleback Community Church i det sydlige Californien) lavede ledergruppen en spørgeskemaundersøgelse, som skulle måle den åndelige temperatur i Fårevejle. Lederne gik fra dør til dør og stillede folk spørgsmål om deres tilhørsforhold til byens kirke og deres tanker om Gud og gudstjenester. Det blev til mange spændende og lærerige samtaler, og et ord, der gik igen, var “gospel-musik”. Dette har ført til, at Fårevejle Frimenighed nu har startet et gospelkor under ledelse af Elsebeth Nolsøe Lund, der tidligere har optrådt med sit eget gospelband og har indspillet nogle gospel-plader.
I januar 2001 blev de første søndagsmøder holdt dels for at få et mere officielt menighedsfællesskab og dels fordi gruppen brændte for at række ud til det nære samfund. “Markerne er hvide til høst” i Fårevejle den lille nystartede frimenighed lod sig inspirere af bl.a. en enlig borger i byen, der til spørgeskema-interviewet havde sagt: “Jeg ville gerne gå i kirke, hvis bare jeg kunne finde en at følges med.”
Ægteparret Oehlenschläger har været hårdt prøvet lige fra starten. Da de forelskede sig, havde Jesper lige netop fået konstateret testikelkræft, som dog blev bekæmpet med kemoterapi og en vellykket operation. For lidt over 2 år siden fik Priscilla konstateret sklerose.
– Gud har båret os igennem alt det svære, kommenterer Jesper. Fordi vi har erfaret Guds omsorg så nært, så er vi blevet bedre redskaber til at nå ud til brudte og syge mennesker i vort samfund.
Selvom menigheden ligger i en afsides del af Nordvestsjælland, føler de sig ikke alene. Ledelsen lægger stor vægt på det at være tæt knyttet til andre ligesindede menigheder, blandt andet gennem Dansk Oases Menighedsnetværk.
Familien Oehlenschläger har allerede smagt en del af det hårde slid, der ligger i at være ny-startet menighed.
– Vi skal passe på os selv vi har haft meget fart på det sidste halve år, siger Jesper Oehlenschläger. – Menigheden skal ned på et aktivitetsniveau, hvor alle kan være med. Karismatisk aktivisme kan være farligt. Der lægges ofte op til, at alle skal være engagerede og lede en masse arbejde – men vi må også tage hensyn til, at mange også har brug for at hvile i Gud og få lægt deres sår.
– Vi har holdt et Alpha-kursus; men det næste på vores program bliver et ægteskabs-kursus. Vi ønsker fra starten at bygge stærke ægteskaber og sunde familier. Vi vil ikke have, at familierne bliver ofret på menighedens og tjenestens alter.
Men hvordan nå en lille flække som Fårevejle?
– Jeg er en ukuelig optimist! griner Jesper. – Koblet med nådegaver som tro og kundskab, har jeg en evne til at samle folk omkring et projekt. Jeg elsker at inspirere andre til handling og at få mennesker til at brænde for noget…
