Tag jer af de fremmede!

Af Svend Løbner 5. feb. 2003/06

“Og der var ikke plads til dem i herberget” (Lukas 2,7)Hvorfor? Fordi det er ganske almindelig opdragelse at være gæstfri! Og fordi det er en kristens opgave at hjælpe næsten. Derfor skurrer det i ørerne, når folk – selv kristne – giver udtryk for holdninger, der er fremmedfjendske.
Vi bør nemlig tage os af de fremmede – fordi:

1. Vi var selv fremmede en gang.

Jorden blev ikke befolket på én gang – derfor kom vore forfædre på ét eller andet tidspunkt til det geografiske område, vi i dag kalder Danmark. OK, jeg ved at en nation har fælles sprog, fælles kultur, fælles historie – men det hele havde vel en begyndelse på ét eller andet tidspunkt…

2. Vi har udbyttet landene i “den tredje verden” – nu tager de noget af det stjålne tilbage.

Gennem snart 300 år har “den hvide mand” bemægtiget sig hele kontinenter, ydmyget deres befolkning og tømt deres områder for rigdomme. Og så piver vi, når en brøkdel af dem kommer herop, enten som flygtninge på grund af krig – eller som indvandrere på grund af fattigdom. Vi høster bare det, vi har sået!

3. Vi befales direkte at tage os af de fremmede:

Den fremmede må du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede… Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er til mode, thi I var selv fremmede i Ægypten…” (2. Mos. 22,21; 23,9). Hvis dette gjaldt jøderne den gang, må det i langt højere grad gælde os kristne i dag! Tænk bare på Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner!

4. Vi dømmes på vores holdninger og handlinger overfor de fremmede:

Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer af mig …” (Matt. 25,34-35). Jesus identificerer sig i en sådan grad med de sultne, tørstige, fremmede osv., at han siger: “Hvad I har gjort mod én af disse mine mindste, har I gjort imod mig”!
Så ved jeg godt, at debatten meget handler om religion, livsstil, kriminalitet osv. Vi skal bare lige huske at skelne mellem sag og person. Og vi skal lære kunsten at favne personen – som Jesus ville have gjort – og konfrontere religionen osv. – som Jesus også ville have gjort.