Tillykke med valget
KOMMENTAR: Der er al grund til at gratulere Ariel Sharon med sin anden valgsejr på kort tid. For nogle år siden så mange på Sharon som politisk død. Han var forhadt, specielt i Europa, hvor enkelte ville stille ham for retten.
Sharon blev hentet ind fra det politiske mørke i en tid, hvor Israel oplevede sin værste krise, siden staten Israel blev etableret i 1948. Fejlslåede eksperimenter med ulige Oslo-processer lagde landet åbent for den arabiske intifada. Nogen måtte rydde op.
Sharon sendte sine israelske styrker ind i de PLO-kontrollerede områder for at hindre terroristerne i at ødelægge våbenfabrikkerne. Han kaldte terroristleder Yasser Arafat irrelevant og isolerede ham i Ramallah. Verden protesterede, men USAs præsident George Bush var enig. En utrolig politisk sejr for Sharon.
Han fremstår nu som en landsfader, der har genrejst Likud-partiet og har gjort det til et bredt folkeparti efter mønster fra David Ben-Gurions eget parti Mapai. Israels første statsminister var også en mentor for Sharon.
Men statsminister Ariel Sharon står nu over for sin sværeste opgave. Hele verden vil have en PLO-stat inde i Eretz Israel inden 2005. Sharon har sagt, at han er villig til et smerteligt kompromis for en virkelig fred. Hvis han opgiver dele af Gaza, Judæa og Samaria, har han tabt alt. Dette er en prøvelse for Sharon.
Men Israel hverken står eller falder med Sharon eller politikerne. Israels Gud vil vogte sit folk og lade sin vilje ske uanset, hvad politikerne måtte gøre. Vi må bede Abrahams, Isaks og Jakobs Gud om at velsigne Israels ledere og give dem visdom og kraft til at stå imod det enorme pres, som landet står overfor. Og vi kan også bidrage lidt til at rette op på Israels økonomi ved at rejse til Israel. Det kan opmuntre både statsministeren og folket.
Israels folk er trætte af Arafat og palæstina-arabernes terror. Selv venstresiden er begyndt at tvivle på, om der bliver fred, hvis de opgiver land. Siden d. 29. september 2000 og til 26. januar 2003 var 724 personer dræbt og 5057 skadet i det, som bliver kaldt Oslo-krigen. Vi må håbe terroristerne ikke bliver belønnet med mere land.
