Undersøgelse af helbredte

Kan helbredelser bevises eller modbevises videnskabeligt? Lægestuderende Majbrit Andersen forsøger og hendes foreløbige undersøgelser offentliggøres i ny bogKan helbredelser bevises – eller modbevises – videnskabeligt?Ja, det kan de måske, men det er vanskeligt, fordi der er så mange faktorer, der hænger sammen, i forhold til ændringer i sygdommen.
De fleste mennesker modtager f.eks. en eller anden form for behandling i sundhedsvæsnet, som også kan indvirke på helbredet. Derfor er det svært at påvise om det er bøn eller noget andet, der er skyld i en evt. ændring.

I USA er der allerede gennemført flere videnskabelige undersøgelser om virkningen af bøn for syge. De påviser, at bøn har en positiv virkning på de syge.1
Selv det seriøse fagblad, Ingeniøren, har herhjemme skrevet om en sådan undersøgelse. (De vigtigste af disse undersøgelser beskrives i den nye bog, som udkommer i denne uge.)

Lægestuderende Majbrit Andersen, Odense Universitet, er nu i gang med en videnskabelig undersøgelse i samarbejde med to læger og en antropolog, af en gruppe af de mennesker, som efter eget udsagn blev helbredt på møderne med Charles Ndifon i Københavns Kristne Kultur Center i februar 2001.
Ved disse møder deltog over 10.000 mennesker, og mange har efterfølgende givet udtryk for, at de blev berørt på den ene eller anden måde – uden at det blev registreret nogen steder. På det tidspunkt havde arrangørerne ikke tænkt over det nyttige i at følge de evt. helbredte i deres videre liv.
Det er man senere blevet opmærksomme på og nu tilbydes der svarkort til alle deltagere på alle Ndifons møder. Der er dog stadig mange, der ikke udfylder disse.
Men ved de første møder i København var der ca. 200, som udfyldte et svarkort, hvor de udtrykte, at de mente, de var blevet helbredt.
– Var de så det, Majbrit Andersen?
– Det håber vi at påvise ved vores nærmere undersøgelser i de kommende måneder, svarer lægestuderende Majbrit Andersen. Hun har sendt spørgeskemaer ud til de 200 svarkort-adresser, som KKKC har stillet til rådighed for hendes undersøgelse.
– Ud af disse spørgeskemaer har jeg efterhånden fået 75 retur.
Her er tale om alle mulige slags sygdomme lige fra højt blodtryk til kræft og HIV. Her er mennesker med sklerose, barnløshed og psykiske sygdomme. Nogle har oplevet, at en knude forsvandt. Mange giver udtryk for, at de har fået det bedre på andre områder end deres sygdom. (En oversigt bringes i bogen.)

– Nu skal skemaerne nøje gennemgås og vi skal interviewe en del mennesker nærmere og se deres journaler. Først når det er sket, kan vi sige noget endeligt.
Men 13 ud af de 75 siger nu – 6 måneder efter – at de alligevel ikke er blevet helbredt.
28 siger, at de i en periode har været raske, men nu igen er blevet syge. (Nogle har oplevet delvis helbredelse af en sygdom, men ikke af en anden.) Nogle har været raske i kun 3-4 dage, mens andre har været raske i op til 6 måneder, men nu igen er syge. Og der er ikke blot tale om en psykologisk effekt, for nogle af sygdommene er meget konkrete. Nogle har f.eks. kunnet høre i en periode, andre har fået forbedret synet – men kun en periode. Så der er altså ikke blot tale om, at det er noget, de forestiller sig.
– Er der ingen, som har beholdt deres helbredelse 6 måneder efter?
– Jo, det er der hele 29 ud af de 75, der giver udtryk for. (Plus de, som har opleves en delvis eller midlertidig bedring).
– Er det så også alvorlige sygdomme?
– Ja, der er åbenbart ikke nogen forskel på hvor alvorlige sygdommene er i de grupper, der blev helbredt, og de grupper, der ikke blev – eller kun midlertidigt helbredt.
En HIV-smittet fortæller f.eks., at hans HIV-tal som lå helt oppe på 151.000 før møderne, efter den helbredelse, han mener at have oplevet, kom helt ned på kun 16.000. Der er også folk med kræft i denne gruppe af tilsyneladende helbredte.
Men undersøgelserne skal jo nu klargøre dette.
Endelig er der en fjerde kategori på 5 personer, hvoraf de to faktisk er døde, mens de 3 øvrige ikke har givet tilstrækkelige oplysninger, oplyser Majbrit Andersen.

På spørgeskemaerne spørges der ikke om personerne er troende kristne eller ej. Men Majbrit Andersen har en fornemmelse af, at svar-gruppen ikke består af overvejende troende kristne. Mange har f.eks. bemærket, at de også har benyttet sig af alternative healere og nyreligiøse metoder, som man normalt ikke går ind for i kristne kredse.
Men Majbrit Andersen tør ikke udtale sig om, hvorvidt de kristne i højere grad bliver helbredt end de ikke-kristne.
– Der er eksempler på begge dele, men vores undersøgelse vil ikke komme ind på det kristne aspekt. Det er en rent lægelig undersøgelse, siger Majbrit Andersen.
Undersøgelsen ventes afsluttet i løbet af 2002.
Udfordringen bringer undersøgelsens endelige resultater så snart de foreligger på hjemmesiden:www.udfordringen.dk/helbredelse.htm

Videnskabelige
beviser for virkningen af bøn
Dr. William Harris m.fl. offentliggjorde 24/10 1999 i “Archives of Internal Medicine” en undersøgelse af virkningen af forbøn i et forsøg med godt 1000 hjertepatienter på Saint Luke’s Hospital i Kansas, USA.
Undersøgelsen viser en positiv effekt af forbøn på afstand (uden at patienterne vidste om det) i et kontrolleret dobbelt-blindet klinisk forsøg.
Denne og andre undersøgelser omtales i den nye bog: „Åndens Magt”, som – efter nogen forsinkelse fra trykkeriet – ventes at udkommer i denne uge.