– Vores arbejde er en del af os

Lone var ved at gå til, da hun var på barselsorlov. Både hun og Johannes har nogle spændende og krævende jobs. De mener, at de input de får ude, gør dem til bedre forældre hjemmeMagnus er ellevild. Der er kommet besøg, og så skal vi have kage.
– Mor har bagt den! Fortæller Magnus på 2½ år begejstret, mens han står på hovedet, slår kolbøtter og også lige skal vise mig, at han har malet nogle flotte malerier, som nu er kommet i ramme.Der er stadig nogle billeder, der ikke er kommet op og hænge. Men ellers er det forbavsende så tjekket og rydeligt hjemmet allerede er, til trods for at det kun er et par uger siden familien flyttede ind i det 138 m2 store rækkehus i Brøndby Strand.
Vi får overstået foto-sessionen, så vi kan få kagen på bordet. De voksne sætter sig i sofaerne, mens Magnus indtager sin røde børnestol og guffer den gode krydderkage i sig. Bagefter er det blevet hans sengetid. Far får lov at lægge i seng i aften. Men mor kaldes også lige op på børneværelset ovenpå for at få et ekstra godnatkys.
Roen sænker sig langsomt over det lille hjem.

Ikke stresset

Det er nu ikke fordi, familien virker som en af de stereotype stressede børnefamilier, som medierne ofte præsenterer os for. Godt nok er begge forældre udearbejdende på fuld tid, og godt nok har Magnus ind imellem nogle lange dage i dagpleje, ligesom transporttiden tager sit hug af den kostbare tid. Men ens umiddelbare indtryk er, at familien stortrives og er harmonisk.
– Jeg synes ikke, vi har en stresset hverdag. Vi sørger for at stå op i god tid, så vi får nogle rolige morgener. Der kan da godt være enkelte dage, hvor man føler sig presset, men det kommer meget an på, hvordan ens arbejdsdag har været, forklarer Lone.
Johannes supplerer:
– Inden vi fik børn havde vi et meget højt aktivitetsniveau efter arbejde. Vi var sammen med venner og engageret i kirkens lovsangsgruppe og teenagearbejde. Vi var i al fald af sted fem aftner om ugen. Det har vi bevidst valgt fra, så vi har aftner og weekender sammen som familie. Familien har en høj prioritet.

Ikke holde ud at gå hjemme

Men når det er sagt, så indrømmer både Lone og Johannes også, at deres job betyder meget for dem. Lone arbejder som produktions-ingeniør på Novo Nordisk, og Johannes er i gang med at uddanne sig til politimand. For tiden er han udstationeret på Station Amager. Deres job er spændende og udfordrende og en del af deres identitet, erkender de begge.
– Jobbet er en del af mig. Men jeg er også mor og hustru… og meget mere, siger Lone med et smil.
Da de fik Magnus var Lone tiltalt af rollen som hjemmegående.
– Men allerede efter et par måneders barselsorlov kunne jeg ikke holde ud at gå hjemme mere. Jeg har brug for at komme ud og opleve noget andet, få nogle udfordringer og bruge mit hoved.
– Det overraskede mig, at jeg havde det sådan. Men da jeg først havde erkendt, at sådan var jeg indrettet, var det lettere for mig at acceptere. Jeg ville være en dårlig forælder, hvis jeg ikke fik input udefra.
Af samme grund har Lone, der er gravid med andet barn, allerede meldt ud med, at hun ikke har lyst til at tage et helt års barsel, sådan som det nye udspil fra regeringen lyder på.
– Arbejdsmæssigt er det muligt for mig at tage et års barsel, selv om det er lang tid at være væk fra et job som mit. Men sidst trivedes jeg ikke med at gå hjemme, og det gør jeg sikkert heller ikke denne gang.