‘Kristen politik’ er afgørende for Europa

Kristne politiske partier har spillet en afgørende rolle i opbygningen af Europa efter 2. Verdenskrig. Den største gruppe i EU-parlamentet er den kristendemokratiske. Ny bog om kristendemokati viser, hvordan kristendom i handling bliver til politikEn tidligere statsminister hævdede, at ideologiernes tid var forbi i politik, men mange mener, han tog fejl, og at der tværtimod er brug for en fornyet ”ideologisering” af den politiske debat.
De fleste har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med de politiske ideologier og ved, at Venstre har taget udgangspunkt i liberalismen, Det Konservative Folkeparti i konservartismen og Socialdemokratiet i socialismen og overser, at nye ideologier er vokset frem: økologisme og kristendemokrati.

Kristendemokratiet er en meget stor bevægelse, der f. eks. har spillet en afgørende rolle i genopbygningen af Europa efter 2. Verdenskrig og i opbygningen af EU, hvor den kristendemokratiske gruppe, EPP, er den største i Europa-Parlamentet.
I Sverige har det kristne parti Kristen Demokratisk Samling, taget navneforandring til Kristendemokraterne og har gradvist tilpasset sit partiprogram til den kristendemokratiske ideologi. I det danske KrF har man hidtil holdt kontakten til det internationale kristendemokrati på lavt blus. I midten af 1990-erne var der forslag fremme om, at KrF skulle definere sig som kristendemokratisk, men det blev afvist, og en del, specielt fra KFU, forlod partiet. Men meget tyder på, at der nu er en kristendemokratisk udvikling på vej, idet partiets ledelse har besluttet at afholde en konference om kristendemokrati i næste måned. Det er måske netop i den forbindelse, man skal se udgivelsen af bogen Kristendemokrati – Idé og Bevægelse, som udkom i slutningen af sidste år.
Bogen er skrevet af forskere fra det svenske kristendemokratiske institut, Civitas, og oversat til dansk af Michael Hedelund og Jonas Norgaard Mortensen, der begge er aktive i KrF. De har også foretaget en redigering i bogen.
I ti kapitler gennemgås nøglebegreberne i den kristendemokratiske ideologi, og dens historie og udvikling beskrives i en sammenligning med de øvrige ideologier. Derudover er der en grundig belysning af forholdet mellem religion og politik, og netop det kapitel står for mig stærkest i bogen.
De 10 kapitler kan læses hver for sig og i vilkårlig rækkefølge. Der gives en grundig indføring i den kristendemokratiske ideologi med vægt på begreber som det kristne menneskesyn, sam-fundsfællesskab, naturretten (en menneskelig etik), per-sonalisme (udtryk for et realistisk menneskesyn), fællesskab og subsidiaritet, markedsøkonomi, solidaritet, et andet ord for næstekærlighed, og forvalterskab.

Afsnittet om politik og religion er væsenligt. Politik og religion lader sig ikke skille. Raimundo Pannikar, katolsk inder, teolog og filosof, siger, at ”de to, er dele af samme virkelighed”. ”Gud og verden er ikke to forskellige virkeligheder, men én og samme virkelighed.” Derfor mener Panikkar ”findes der ingen politik uden religiøse dimensioner, heller ikke nogen religion uden politiske dimensioner”.
”Livsanskuelser, religion, etik og politik er aspekter af en og samme virkelighed. De religiøse grundspørgsmål hænger sammen med de politiske. Politiske, sociale og økonomiske beslutninger bygger på en mentalitet, en række grundlæggende værdier, der ikke sjældent er, og ikke mindst historisk har været, forankret i en religiøst motiveret livsholdning”, hedder det videre i dette kapitel. Religion og politik lader sig ikke adskille og jødedom-kristendom er den bedste baggrund for at opbygge en kristendemokratisk ideologi som basis for et politisk parti, der ønsker at føre politik på grundlag af det kristne menneskesyn.

Bogen giver overblik over kristendemokratiske partier rundt om i verden, hvor de mange steder står meget stærkt, ikke mindst i Europa og Latinamerika. Men vil man vide mere om denne verdensomspændende bevægelse bør man gå til Niels Arbøls Kristen-demokraterne i Verden, der kun siger lidt om ideologien, men derimod meget om de kristendemokratiske partier rundt om i verden.
Bogen er meget teoretisk og på sine steder direkte kedelig, men substansen er væsentlig, hvis man ønsker, der skal føres politik på grundlag af det kristne livs- og menneskesyn. Det skal blive spændende at følge debatten på den hjemlige scene omkring KrF’s udvikling i retning af at blive et egentligt kristendemokratisk parti. Der vil være muligheder i en sådan udvikling, men man skal også være vågne for udviklingen i EPP, der er den partiføderation, der er gået længst i ”overstatslighed”. Hverken de europæiske socialdemokrater eller liberale har på dette punkt udviklet sig på samme måde som EPP. Vil KrF mon være med i den udvikling?
Kristendemokrati

– Idé og Bevægelse
Redigeret af Michael Hedelund og Jonas Norgaard Mortensen • 271 sider •
198 kr • Boedal