Protest mod statsstyring af præstestillinger

– Tidens åndelige åbenhed kræver flere præster, udtaler biskop for Helsingør stiftStod det til biskopperne – og måske til menighedsrådene – ville Folkekirken have flere præster. Både fordi der er brug for dem, og fordi et antal velkvalificerede arbejdsløse kunne udfylde de stillinger, som kirkeministeren ikke vil give tilladelse til at oprette. På deres møde mandag og tirsdag i sidste uge havde biskopperne jobtræning for ledige teologer på dagsordenen. Det medførte en fornyet markering om præstemangelen, der af mødeleder Niels Henrik Arendt, biskop i Haderslev, formuleres som en »dyb beklagelse af, at Kirkeministeriet fuldstændig har lukket for muligheden af, at der oprettes flere stillinger.«
Særlig hårdt ramt er Helsingør stift, der ifølge egne opgørelser mangler 27 flere præstestillinger som absolut minimum. Men allerede sidste forår fik repræsentanter for menighedsrådene i stiftet og biskop Lise-Lotte Rebel intet ud af at troppe op hos kirkeminister Tove Fergo med en betænkning, der med tørre tal dokumenterede det i detaljer, fortæller biskoppen. Hun tilføjer:
– Hvis stiftet her, der har op imod en million indbyggere og betaler en tilsvarende stor sum kirkeskat, fik præster tildelt på et niveau som resten af landet, ville vi faktisk have 95 flere stillinger. Og tidens religiøse interesse kan da kun tyde på, at kirken burde hæve og ikke sænke sin indsats for at forkynde, tilføjer Helsingørs biskop.
Situationen er uholdbar
Også Roskilde Stift har et markant og presserende behov for flere præster. Det anerkendes også i Danmarks vestligste udkant, hvor biskop Niels Holm utvetydigt bakker sine kolleger i Helsingør og Roskilde op:

.
Det er jo galt, at folk, der er kvalificerede, skal vælge mellem at gå ledige i årevis eller søge over i noget helt andet. Jeg frygter simpelthen, at vi mister nogle gode folk, som skifter profession, fordi de ikke vil finde sig i situationen, siger Ribes biskop.