Helligånden er Guds finger, der driver dæmoner ud
4. Den Hellige Ånd
Helligånden repræsenterer Jesus iblandt os. Han er den, som styrker os før kampen, som giver liv til ordene, vi udtaler i tro på Jesu navn.
Jesus selv startede ikke sin offentlige tjeneste, før han var salvet med Helligånden (Lukas 3,21-23). Efter opstandelsen befalede han disciplene at vente i Jerusalem, indtil de blev fyldt med Helligånden. De var født på ny af Ånden (Joh. 20,22), men ikke døbt med Ånden (Ap.G. 1,8 og 2,1-4).
Vi skal også være fyldt med Helligånden. Vi vil aldrig virkelig lykkes i en fast håndtering af onde ånder, før vi har begyndt den åndsfyldte vandring. Helligåndens dåb er ikke noget mål i sig selv, men en port, hvor igennem vi kommer til nye erfaringer i det at kende og tjene Gud.
Som født på ny af Helligånden skal vi komme til Jesus Kristus, som er den, som døber med Helligånden (Lukas 3,16), og bede ham om at fylde os. Vi modtager hans Ånd i tro på samme måde, som vi modtager frelse i tro.
For nogen er dette at komme ind i den åndsfyldte vandring, dette at gå igennem denne port og ind i en daglig vandring i Ånden, en dynamisk og spændende erfaring.
For andre er det at tage imod i stilhed. Jeg erfarede dette på den første måde, mens Shirleys erfaring var den sidste. Hvordan vi end oplever dette, kommer vi ind i en ny dimension af det kristenliv, som daglig må opretholdes i tro. (Se også Efeserbrevet 5,18.)
Jesus Kristus, Guds Søn, udførte sin tjeneste i total afhængighed af Helligånden: …hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. (ApG 10,38)
Helligånden er den kraft, som sætter os i stand til at uddrive dæmoner. Idet vi taler troens ord mod fjenden, gir Helligånden kraft til det, vi siger. Han gør vores ord til skarpe pile, som trænger ind i fjendens fæstningsværker. Han gør dem til tunge hammerer, som knuser; han gør dem til flammende spyd, som afslører mørket.
Jesus kaldte Helligånden for Guds finger. Som svar på beskyldningerne om, at han uddrev dæmoner ved Beel-sebul, dæmonernes herre, sagde han: Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer (Luk 11,20). I Mattæus 12,28, hvor den samme hændelse beskrives, står der: Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.
Shirley og jeg bad mod nogle urene ånder i en ung kvinde, og Helligånden tog tag i vore ord, og vi fik en voldsom strøm af udfrielse at se. Efter at hun havde siddet stille en stund, brast hun i gråd. Da vi spurte hende hvorfor, svarede hun, at en ånd inde i hende netop spottende havde sagt, at den havde skjult sig og ikke kunne findes og ikke havde til hensigt at komme ud. Øjeblikkelig blev mine øjne åbnet sådan, at jeg kunne se ånden og lægge mine hænder på hende og sige, Ved Helligåndens lys ser jeg dig. Du kan ikke gemme dig, og du går nu. I Jesu navn, forsvind! På én gang reagerede ånden med frygt og forlod hende, og hun følte en tydelig lettelse. Vi frydede os alle over, at Guds finger, Helligånden, havde strukket sig ud til åndens skjulested og formidlet kraft til de befalinger, vi gav i Jesu navn.
Læs i næste uge om lov-prisningens betydning for kampen imod onde ånders indflydelse.
