Indtægtsstigning i Danmission
Det er gået godt med Danmissions økonomi i 2002. – Vi ser ud til at have nået det budgetterede indtægtsmål, som dristigt blev sat til 32,8 mio. kr. – det vil sige en stigning på 7,5% i forhold til resultatet i 2001, oplyser kommunikationschef Torben Holm fra Danmission.
Det gode resultat har sat Danmission i stand til at indfri forventningerne fra missionspartnerne i udlandet – og mere til. Der bliver et pænt overskud på regnskabet for 2002, men størrelsen ligger først fast senere på året.
– Danmissions 70 genbrugsbutikker har indbragt 2 mio. mere end i 2001 og høster dermed æren for den største del af indtægtsstigningen, siger Torben Holm.