Irakiske kristne: Jeres bønner gør en forskel
Kristne i Irak har overskud til at hjælpe deres muslimske naboer, oplyser Åbne DøreMidt under koalitions-styrkernes bombardement af Bagdad, Mosul, Kirkuk, Basra bliver irakiske kristne opmuntret.- Jeres bønner for os har gjort en forskel – det holder vores mod oppe, lyder meldingerne fra de irakisk kristne til Åbne Døres nyhedsbureau Compass.
– Humøret blandt folk, vi har talt med, er højere, end vi forventede, sagde en kristen, som havde været i kontakt med kirken i Irak. – Søndag (den 23. marts) tog nogle af vore venner i kirke om morgenen. Da de bad Fadervor og netop havde sagt ordene og fri os fra det onde, hørte de en frygtelig eksplosion ikke langt derfra. De ved, at Gud er med dem og beskytter og opmuntrer dem.
En mand fortalte, at ved konfliktens begyndelse følte alle i menigheden sig tappet for kræfter og slidt op på grund af frygt, men da de oplevede, at Gud bad dem være til opmuntring for andre, vendte deres styrke tilbage, og nu føler de sig stærkere, end de var før krigens begyndelse.
– Denne konflikt har tvunget os til at leve for hinanden og fokusere på at hjælpe hinanden med at komme igennem disse farefulde tider. Men vi stoler på Guds hjælp, hans beskyttelse og styrke, sagde en irakisk kristen.
De kristne er også opmærksomme på deres muslimske naboers lidelser og forsøger at hjælpe dem. Deres vidnesbyrd og medfølelse vil have en langtrækkende indvirkning på deres lokalsamfund, sagde en kristen leder.
De kristne i Irak står dog også over for en trussel om at blive mål for hævnaktioner fra muslimske ekstremister, som anklager dem for at stå i ledtog med Vesten.