Meget mere end Tracts for the times
Idehistorikeren i Åbo Christian Braw er kendt i vide kredse for sine fængslende kriminalromaner, i snævrere kredse nok mere for sine kritiske, litterære og filosofiske essays og af ganske få for de opsigtsvækkende og afslørende! studier af den stærke mystiske trend hos nogle af den lutherske ortodoksis mest prominente teologer som Johann Gerhardt og Johann Arndt, ja, sågar hos den store reformator selv.
Med Vid tidens hjärta er Braw for så vidt vendt tilbage til forfatterskabets begyndelse, som vi også i denne roman følger en lang række vidt forskellige skæbner fra narkoluderen Ulrika og den fordrukne vognmand til den besindige kaptajn Jakob Sandman, bogens hovedperson, og den mystiske fader Lennart, i hvis skikkelse vi gamle aner konturerne af den i sin tid så navnkundige højkirkelige præst Gunnar Rosendal i Osby.
De mange skæbner er slynget ind i hinanden, og man følger hver enkelt med en spænding, som forfatteren behændigt øger ved i lighed med fx Eco og Tremain at knække handlingen i en række enkeltforløb, der afbrydes, når man er blevet allermest tændt. Dette snedige kompositoriske princip fastholder os, så vi ikke lægger romanen fra os, før vi er nået frem til den sursøde afslutning og spørgsmålet om, hvad der egentlig er forfatterens intention med denne så spændende og nu og da ophidsende roman?
Vi har nemlig her at gøre med flere gennemgående temaer. Et af dem er specielt Jakobs kone Malins intense beskæftigelse med og betagelse af Hjalmar Gullbergs digte. Ja, romanen kan udmærket læses som en introduktion til og konkretisering af Gullbergs kantate til Akademiska Föreningen i Lund 1930.
Men Vid tidens hjärta er nok snarere ment som et debatindlæg, der tegner et barsk billede af forfaldet inden for det svenske samfund såvel som inden for Svenska Kyrkan. Her er konfirmandundervisning, der så vist intet har at gøre med undervisning i kristendom. Her defineres en servicering, hånd i hånd med en ensretning, der marginaliserer og eliminerer gammeldags troende. Samtidig giver Braw os et illusionslyst billede af den almægtige presses undertrykkelse af ytringsfriheden, dens leflen for sensationer, helst når de kan drejes i retning af beskyldninger for nazisme og racisme, fx når man ikke accepterer kvindelige præster eller homoseksualitet. Har vi her at gøre med forfatterens egne oplevelser som svensk sognepræst?
Vi må imidlertid ikke glemme, at vi først og fremmest har at gøre med en række levende og døende mennesker, som man søger at skubbe ud i ensretningens hellige navn. Det er drøj læsning om åndelig tvang og kristenliv i forhold til det naboland, vi altid har været så ivrige efter at følge.
Chr. Braws bog er imidlertid mindst af alt et surt opstød. Den karakteriserer med mild og overbærende ironi den menneskelige tåbelighed og charmerer samtidig ved sine talrige poetiske glimt af menneskelighed i hverdagens konkrete situationer. Trods mange triste, ja, tragiske situationer vokser der noget nyt og levedygtigt frem. Sagt med Gullbergs ord:
All frälsnings Ord er Giv!
Du vinner livet, blott om själv du ger ditt liv.
Det blev for mig mottoet for denne fængslende, nærgående og givende roman.
Christian Braw: Vid tidens hjärta 288 sider 285 SKr
Klavreström
