Børnegospel i Århus
Musikpædagog Maria Bøge Nielsen er ansat som sognemedhjælper i Sct. Pauls Kirke i Århus. Hun skal give børn og unge i kirken musik, og det sker bl.a. gennem det nystartede børnegospel, som bliver lanceret ved en familiegudstjeneste den 5. marts.
Maria Bøge Nielsen er halvtidsansat i kirken. Ved siden af sit job som sognemedhjælper underviser hun i klaver og sang på Børkop Højskole og leder koret NOTA i Århus.