Brødre i lighed og forskelle

De er brødre. Begge præster med mange fælles interesser. Men også med meget forskelligt syn på kristendom, politik og Israel. Udfordringen satte de to brødre stævne.Stig Christensen har sluppet sine konfirmander i Sct. Marie kirke i Sønderborg, hvor han er sognepræst og er kørt hele vejen til Vejle, hvor hans lillebror, Flemming Christensen, er borgmester på 10. år.

Flemming Christensen (t.v) læste først teologi og blev præst, inden han blev borgmester i Vejle.
Stig T. Christensen var først jurist, inden han tog en tillægseksamen i teologi og blev præst i Sønderborg.

De to mødes over frokosten på Vejle Rådhus til en snak om fælles interesser og forskelle.
I barndommen havde de to brødre ikke så meget med hinanden at gøre på grund af aldersforskellen på seks år. Stig var som den mellemste tættere på storebror Kurt, som er fire år ældre. Men i dag er det Flemming og Stig, der har det tætteste forhold. Primært pga. deres fælles interesser.
– Vi har en stor fælles interesse i det åndelige. Det var først Flemming, der begyndte at læse til præst. På det tidspunkt læste jeg jura, men jeg var meget interesseret i teologi og opmuntrede Flemming til at læse det. Senere fulgte jeg så efter, fortæller 59-årige Stig Christensen.
De to brødre og deres ægtefæller holder også ferie sammen.
– Forleden kom Stig og Rhoda forbi, og vi talte om, at vi snart skulle ud og rejse sammen igen. Vi har tidligere været i Rom og Kina sammen.
– De sidste 25 år har vores to familier med børn og børnebørn holdt efterårsferie sammen på den gård ved Vesterhavet, som vi arvede, da min far døde. Det er en indarbejdet tradition. Så går vi ture ved Vesterhavet og taler om religion og teologi, tager på museum og har det sjovt sammen, fortæller den nu 52-årige Flemming Christensen.

De to brødre er vokset op i et konservativt hjem, hvor faderen var fabrikant. Det religiøse var ikke noget, der prægede hjemmet, ud over at moderen gik i kirke til højtiderne, læste fra børnebibelen og bad Fadervor med sine tre drenge. Alligevel fik både Flemming og Stig en stærk interesse for det religiøse.
– På et ret tidligt tidspunkt blev jeg meget optaget af de bibelske beretninger. Så hele min skoletid var jeg et underligt barn, der syntes, det var spændende, siger Flemming og erkender, at han altid har haft en lidenskab for historie og litteratur.
Alligevel begyndte han på den matematiske linie, da han kom i gymnasiet.
– Jeg var god til tal. Det er jeg stadig. Og det lå ligesom i billedet, når man havde en far, der var forretningsmand.
Hans interesse for kristendommen var dog usvækket og blev næret af samtaler med Stigs skotskfødte kone, Rhoda, som var meget bevidst om sin kristne tro. I foråret 1967 havde Flemming sin første gudsoplevelse, og det ændrede hans retning.
– Det var en klassisk Moses-oplevelse, hvor jeg blev omkranset af lys og en voldsom energi hjemme på mit værelse. Jeg var ikke i tvivl om, at Gud var dér. Jeg følte mig uden for tid og rum, og så pludselig var det ovre igen.
– Men gudsoplevelsen betød, at jeg bestemte mig for, at jeg ville læse teologi. Jeg stoppede som matematiker og begyndte siden på et andet gymnasium som klassisk sproglig.
Efter gymnasiet flyttede Flemming til Paris for at læse litteratur. Igen havde han der en gudsoplevelse, som fik ham til at pakke kufferten og tage hjem til Danmark, hvor han begyndte at læse teologi.
På teologi-studiet lod Flemming sig præge af Befrielsesteologien fra Sydamerika. Han var i sin studietid også engageret i Den kristne Studenterbevægelse og Kirketjenesten. I 1977 blev han sognepræst ved Hornstrup Kirke og Nørremarkskirken i Vejle, hvor han stadig har en 15 pct. stilling.

Stig tog nogle omveje, inden han fandt sin havn i den kristne tro.
– I gymnasiet var jeg meget bevidst om, at jeg ikke troede på Gud. Men på universitet begyndte jeg ”at søge sandheden”, som jeg betegnede det. Jeg begyndte at læse om buddhisme og hinduisme.
– Efter en ulykke på min scooter fik jeg en diskusprolaps, og for at afhjælpe mine rygsmerter begyndte jeg at gå til yoga. Det blev jeg meget optaget af og fik en åndelig påvirkning ad den vej.
I 1967 blev Stig gift med Rhoda, og også for Stig kom hun til at spille en afgørende rolle i hans trosretning.
– På vores et års bryllupsdag gav hun mig en bibel, som jeg begyndte at læse i. Jeg var på det tidspunkt færdig som jurist og begyndt at arbejde i Socialdirektoratet i København. Vores naboer, der var metodister, inviterede os med i kirke. Rhoda var begejstret, mens jeg fulgte med som det tynde øl.
– Men som årene gik, blev jeg mere og mere interesseret. I forbindelse med en TV-transmitteret Billy Graham kampagne i 1970 meldte jeg mig som rådgiver. Under de forberende møder, var der en, der fortalte, hvordan Gud var blevet personlig for ham.
– Næste dag handlede jeg konkret på det. Jeg sad på mit kontor og sagde ud i luften: ”Hvis det virkelig er rigtigt, Jesus, at du er stået op for de døde og levende i dag, så må du også blive levende for mig.” Da var det som en mur, der væltede i min forstand, og jeg var klar over, at Jesus var levende.
Stig nåede aldrig at blive rådgiver ved Billy Graham kampagnen. Men møderne gav ham en følelsesmæssig oplevelse, som gjorde, at han blev meget afgjort med sin tro.
Siden fik han sin gang i karismatiske kredse, hvor han tidligt erfarede guddommelig helbredelse for sin diskusprolaps, tungetale og fylde af Helligånden. Det blev hans åndelige ståsted, og i dag er han formand for den karismatiske bevægelse inden for Folkekirken, Dansk Oase. Stig tog desuden en tillægseksamen i teologi og blev i 1973 ansat som sognepræst ved Sct. Marie kirke i Sønderborg.

I det kirkelige landskab befinder de to brødre sig altså på hver deres fløj. Det samme gælder deres politiske ståsted.
– Paris blev det jeg lidt populært har kaldt den dobbelte omvendelse. Jeg fik en gudsoplevelse der, men jeg fik også en politisk omvendelse. Det var et chok for mig at opleve et klassedelt Frankrig med den sociale armod, der herskede den gang.
Den oplevelse var medvirkende til, at Flemming blev aktiv i ungdomsoprøret og engagerede sig politisk i bl.a. Studenterrådet, mens han læste teologi i Århus. Han blev siden medlem af SF, og i 1982 kom han i byrådet i Vejle. I 1994 blev han borgmester i byen.
Flemming Christensen finder ikke nogen modsætning mellem sin kristne livsopfattelse og sit medlemskab af et socialistisk parti.
– Alle ideologier er ateistiske. Også liberalismen. Liberalisme er det modsatte af kristendom, hvor enhver er sig selv nærmest. Både liberalisme og socialisme er udsprunget af samme menneskesyn, nemlig at mennesket er i centrum. Det har jeg et afslappet forhold til. Ideologier kan være gode, men de er ikke ufejlbarlige. De må aldrig blive en facitliste.
– I socialismen er der noget, der ligger tæt op ad kristendommens kerne, nemlig det solidariske menneskesyn og dermed fællesskabet. At der så er nogle klare ateistiske og gudløse sider i socialismen, det lader jeg mig ikke anfægte af som kristen. Der har jeg en værdi, der ligger over og en anden fortolkningsnøgle.
– Det kan diskuteres, om jeg er socialist. Det, der har drevet mig, er social indignation, det at der bliver gjort forskel på mennesker, og at alle ikke har nogenlunde lige ret i det her samfund.
– Mit engagement har i mange år været det social-politiske og ungdomsarbejdsløshed. Socialismen er for mig et redskab til at fordele tingene lidt mere retfærdigt.

Det var også en rejseoplevelse, der kom til at præge Stig Christensens politiske ståsted.
– I 1965 rejste jeg med Rotary rundt i Europa og besøgte blandt andet Østberlin og Prag. Her mødte jeg mennesker og havde nogle oplevelser af det kommunistiske styre, som var chokerende. Jeg følte den der menneskeundertrykkelse, forskelsbehandling og volden, som lå lige under overfladen. Jeg var dengang meget rød i mine holdninger, men det vendte jeg helt ryggen efter de rejse-oplevelser.
Siden har Stig været medlem af bl.a. Venstre og Kristeligt Folkeparti. Men også meldt sig ud igen.
– Jeg interesserer mig for politik. Men jeg kan ikke finde mig til rette i nogen partier. Så jeg stemmer forskelligt fra valg til valg.
De to brødre har interessen for det social-politiske til fælles, og de diskuterer gerne politiske emner, når de er sammen.
– Det, jeg ser som det største problem i de socialistiske samfund, i al fald når det udvikler sig til kommunisme, er manglen på frihed. Hvordan bevarer man friheden, initiativet og fliden, samtidig med at man beskytter de svage? Det er en balance.
– Jeg er enig med Flemming i, at både socialismen og liberalismen i deres grundsyn er ugudelige. Men begge systemer kan medføre noget godt – eller noget skidt. Det afhænger meget af, hvordan det administreres. Det er nok en fordel, at regeringsmagten i Danmark skifter mellem højre- og venstrefløjen. Det giver en vis balance, mener Stig Christensen.

Indtil nu har de to brødre konverseret høfligt, pænt lyttet og ventet på hinanden uden at afbryde. Sådan er de opdraget, og sådan forholder de sig, både når de er sammen privat og sammen med andre.
– Flemming er lidt mere utålmodig end mig, men også hurtigere til at tage beslutninger. Han ligner vores mor. Mens jeg nok ligner min far. Jeg vender lige det hele et par ekstra gange i hovedet.
– Men det at have tålmodighed og lytte på andre passer meget godt til vores arbejde som både borgmester og præster. I begge tilfælde er det afgørende at kunne lytte og lade folk komme til orde, understreger Flemming.
Også selv om de ser diametralt modsat på udsendtes sidste spørgsmål om deres Israels-syn, så kan det ikke få dem op af stolene.
– Jeg har været i Israel 20 gange. Jeg holder meget af landet og ser det ud fra et åndeligt-profetisk synspunkt. Jeg mener, at det ud fra Det gamle Testamente og Det nye Testamente fremgår, at Gud har en plan med Israel, som han gennemfører.
– Det ser vi i en ganske særlig grad i den tid, vi lever i, hvor staten Israel er blevet oprettet. Det vil nogle opfatte rent politisk, mens jeg ser det som en opfyldelse af de gammeltestamentlige profetier. Det betyder også, at hvordandet går Israel, får en afgørende indflydelse på verden som helhed.
– På det politiske plan er det klart, at staten Israel består af mennesker som os, og at der er ting, der kan kritiseres. Men jeg tror, det er farligt at være direkte imod Israel, fordi det er Guds øjesten. Derfor støtter jeg Israel.
Flemming ser helt anderledes på sagen, men hidser sig ikke op ad den grund.
– Jeg har en helt anden tolkning. Jeg er grundlæggende uenig i, at profetierne er gået i opfyldelse. Det kan lige så godt være om 1000 eller 3000 år. Derfor forholder jeg mig nok lidt mere konkret og politisk til Israel, som jeg har en kritisk distance til.
– Der er en helt uløselig konflikt forbundet med Israel. Staten blev oprettet i en konflikt, fordi der var mennesker, der havde boet i landet i flere tusinde år. Derfor er det svært at acceptere den måde, israelerne driver politik på med bosættelser og ved at skubbe palæstinenserne ud, fratage dem ejendomsret og benhårdt styre, om de får vand eller ikke vand, arbejde eller ikke arbejde. Det virker absurd, at de skal have lov at opføre sig på den måde. Jeg synes ikke, nogen har lov at opføre sig sådan, siger Flemming, der under sit teologi-studium var i Israel.
Uenige om Israel, det er de to brødre. Men det skader hverken deres venskab eller broderskab.

FAKTA:
Stig T. Christensen
Født i 1944 i Fårvang. Student fra Viborg Katedralskole. Cand.jur. i 1969. Ansat bl.a. i Soicaldirektoratet i København og som lærer ved Den sociale Højskole. Efter særuddannelse i teologi ansat i 1973 som sognepræst ved Sct. Marie kirke i Sønderborg.
Medstifter af og formand for Dansk Oase. Div. Bestyrelsesposter, bl.a. som bestyrelsesformand for Udfordringen.
Gift med friskolelærer Rhoda fra Skotland, med hvem han har tre voksne sønner. Farfar til fem.

Flemming Christensen
Født i 1950 i Fårvang. Klassisk-sproglig student fra Katedralskolen i Århus. Læste teolgi i 1970-77 i Århus, hvor han blev politisk engageret i bl.a. Studenterrådet. I 1977 sognepræst ved Hornstrup kirke og Nørremarkskirke i Vejle, hvor han stadig har en 15 pct. stilling. I byrådet i Vejle for SF siden 1982 og borgmester i byen siden 1994. Sidder bl.a. i Kommunernes Landsforenings bestyrelse.
Gift med cand.mag. Ruth Nielsen, med hvem han har fire voksne børn, tre sønner og en datter.