Bekend din identitet

Befrielse fra onde ånder (5. del) af Graham PowellJeg plejede at læse Romerne 6 mange gange, men det var frustrerende læsning. Det, som stod der, stemte ikke med min erfaring. Der stod, at jeg var fri fra synd, men jeg vidste, at jeg ikke var det. Hvad var galt?
Hvorfor fungerede det ikke? Var Guds Ord ikke sandt? – det var umuligt. Til sidst fik jeg at se, at i stedet for at sætte spørgsmål ved Guds Ord skulle jeg acceptere det og bekende det. Da jeg første gang gjorde det, følte jeg det, som om jeg bekendte en løgn. Men jeg indså, at Guds Ord ikke var nogen løgn og fortsatte med at bekende det. Langsomt begyndte troen at vokse frem i mit hjerte, og sandheden i Guds Ord begyndte at blive en realitet også erfaringsmæssigt.
Hele Romerne 6 burde læses ofte og mediteres over. Vores sejr over Satan er i virkeligheden Kristi sejr, som vi deler. Når vi ved åbenbaring for-står disse sandheder, kan vi holde fast ved en trosbeken-delse, som er uhyre stærk.
Selv om vi ikke fuldt ud forstår sandhederne, så kan vi alligevel bekende dem, for de er sande. Ved vores bekendelse kan Helligånden lede os ind i forståelsen.
Romerne 6 siger, at da Jesus døde på korset, så døde vi med ham. Vores syndige Adam-natur døde, da Jesus døde. Da han blev begravet, blev vi begravet sammen med ham. Da han blev rejst op fra døden, blev vi også oprejst sammen med ham i et fornyet liv.
2. Korintherbrev 5,17 siger:
Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!

Ved at identificere os med Jesu Kristi død har vi valgt at dø over for syndens kraft og fordærvelse; valgt at dø bort fra os selv, vor selvoptagenhed, vort oprør, vore planer, vor stolthed, vort rygte etc. Vi har valgt at blive fri fra synd.
Ved at identificere os med Jesu begravelse siger vi: “Jeg er død og ude af syne, når det gælder denne verden. Fordi jeg er død, så har synden ingen magt over mig. Fordi jeg er død og begravet, så kan Satan, denne verdens gud, ikke røre mig; han kan ikke påvirke mig; for gennem død er jeg forløst fra syndens og Satans magt.”

Men vor bekendelse slutter ikke der. Vi går videre ved at bekende, at vi er oprejst til et nyt liv med Kristus. Det gamle er bag os: det nye er kommet. Vi står i retfærdighed, i frihed, i frimodighed; som erobrere, som Guds børn, med løftede hoveder. Synd har intet herredømme over os. Sygdom har ingen magt over os. Satan kan ikke røre os, for vi er i Kristus.

Hvis vi fx har oplevet stærk forkastelse i vore liv sådan, at forkastelses-ånder har fundet sin plads og stadig plager os, så er en af nøglerne til forløsning at gentage for os selv, hvad vi er blevet i Kristus:
“Forkastelsesånder, jeg binder jer i Jesu navn. I har ingen ret til at fortsætte med at plage mig; for jeg er et med Jesus Kristus, min Frelser og Forløser. Da Jesus døde på Golgata, så døde jeg med ham. Jeg er død for denne verden; jeg er død for dit herredømme; jeg er død for de følelser af sorg og smerte, som du bringer. Forkastelse, gennem død er din magt brudt. Jeg lever nu i Kristus. Hans kraft har sat mig fri. Hans kærlighed fylder mit inderste. Jeg er helbredt. Jeg er hel. Og Herre Jesus, jeg takker dig, fordi jeg er ét med dig. Jeg er død, og jeg er opstanden. Forkastelse har ingen plads i mig, ingen magt over mig; for jeg er ikke længere i Adam, men jeg er i Kristus. Tak, Herre Jesus, at disse ånder forlader mig – netop nu. Din Helligånd svækker deres fodfæste – netop nu. Dette fæstningsværk skrumper ind – nu. Ved hvert naturlige åndedrag så forlader mørkets magter mig. Hvert bånd er brudt. Guds kærlighed fylder mig. Jeg er sat fri.”
Sandheden om denne identitet er yderst vigtig. Vi vil ikke være i stand til at rejse os fra alle sataniske bånd, hvis vi ikke stadig øger vor tillid til og identificering med Jesu Kristi død og opstandelse.