Folkekirkens økonomi skal kuglegraves

De penge, der betales i kirkeskat, skal bruges til at lønne præsterne med, og ikke til at reparere gamle kirker eller ordne begravelser med, mener Kristeligt Folkeparti, der vil have nedsat en kommission-Kirken er taber i det øknonomiske mellemværende med staten, siger Flemming Kofod-Svendsen, KrFFlemming Kofod-Svendsen har sammen med Tove Videbæk, Jann Sjursen og Ole M. Nielsen fremsat forslag om, at regeringen nedsætter en kommission, der kan se på folkekirkens økonomi. (se kronikken her i Udfordringen side 7). Forslaget er sat til 1. behandling den 3. Marts.
-Totalt set er det kirken, der understøtter staten – og udgifterne til en række samfundsmæssige opgaver, som kirken varetager, er stigende, siger Flemming Kofod-Svendsen. Han henviser bl.a. til miljøkrav i forbindelse med toilet og bade forhold, der har fordyret arbejdet på kirkegårdene.
Forslagsstillerne sætter i det hele taget spørgsmålstegn ved anvendelsen af pengene fra den kirkelige ligning. En stor del af dem bruges i dag til begravelser, personregistrering og restaurering af gamle kirker.
-Når en kirke skal restaureres, f.eks. Roskilde Domkirkes spir, er det et kraftigt indhug i kirkens økonomi, så går pengene måske fra konfirmandmateriale e. lign., siger Flemming Kofod-Svendsen – og der kan være store forskelle på, hvad det koster, alt efter hvilket sogn, og hvilken kirke, der skal restaureres. Også det forhold er værd at se på. En række folk fra frikirker har også spurgt mig om det rimelige i, at de via statsmidlerne skal være med til at støtte folkekirken, mens andre fra folkekirken har peget på, at de ikke kan trække deres bidrag (kirkeskatten red.) til folkekirken fra, det kan man, hvis man betaler til en frikirke e. lign.
ikke adskillelse mellem stat og kirke
Det foreslås at kommissionen skal se på, hvem der skal bestemme, hvor mange præster, der skal være i folkekirken, og hvordan de skal fordeles. Det er nu op til finansministeriet og biskoppen. Desuden skal den se på en form for parallel person-registrering, fordi det allerede i 1996 blev vedtaget, at der skal indføres elektronisk kirkebogsføring, og det forestiller forslagsstillerne sig ikke, at kunne ændre på. Det skal også undersøges, hvad f.eks ikke medlemmer af folkekirken skal betale for at blive begravet – og hvor de skal begraves, f.eks. særlige gravpladser.
Er kommissions arbejde første skridt mod en adskillelse mellem stat og kirke? -Nej, det er snarere en bedre fastholdelse af folkekirken. KRF ønsker at kommissionens arbejde først og fremmest skal skabe klarhed i kirkens og statens økonomiske ansvar.
Forslagsstillerne foreslår, at kommisionen skal være bredt nedsat. Kirkeministeren skal udpege formanden, og den skal rumme eksperter inden for teologi, kirkeret, menneskeret og forfatningsret, og der bør også være plads til repræsentanter fra de folkekirkelige retninger, Kirkeligt Samfund, Kirkeligt Centrum og Indre Mission.
(uddrag af forslag og bemærkninger er bragt her