Forbønskonference på Christansborg
St. Bededag inviterer et udsnit af præster til debat på Christiansborg med efterfølgende bøn i Skt. Petri Kirke Et bredt udsnit af præster og lægfolk fra folke- og frikirker inviterer til foredrag, debat og fællesbøn for Danmark i Landstingsalen på Christiansborg. Det sker Store Bededag, fredag d. 16. MajInitiativet kalder sig Forbedere for Danmark og planen er, at de årligt skal sættes tid af til fordybelse i Bibelen og forbøn for landet. En af hovedkræfterne til initiativet er Johannes Facius, især kendt for forbønsbevægelse i 80erne under samme navn. Forbedere for Danmark havde også dengang en årlig bedeuge og besøgte menigheder for at mobilisere til bøn.
Enighed er afgørende
– Guds menigheds enige bøn er den vigtigste måde, hvorpå vi kan øve indflydelse på land, folk og regering, siger Johannes Facius. Den bibelske fuldmagt findes i 1.Tim.2, hvor Paulus understreger, at menighedens forbøn kan bane vej for retfærdighed, fred og gudsfrygt i vort samfund og, hvad er endnu vigtigere, åbne dørene for et gennembrud af evangeliets magt til frelse for masserne i vor nation. Forudsætningerne herfor er at forbedere og menigheder får en vision herfor på nationalt plan og slutter sig sammen i en pågående og vedholdende fælles forbønstjeneste for vort land.
Talere og initiativtagere til konferencen er foruden Johannes Facius, også sognepræst Helge Pahus, Karlslunde, frikirkepræst Josef Kristensen, Amager, frikirkepræst Jørgen Mortensen, Frederiksberg, prædikant Jens Peder Pedersen, Herning og mediekoordinatorer Kirsten og Per Nielsen, Amager.
Forbedere for Danmark er ikke en konkurrence til Bedehus.dk, et andet netværk for forbøn der blev startet sidste år. Hvor Bedehus.dk går ud i bredden og vil have menigheder til at tegne sig for bestemte timer og dage i bøn, supplerer Forbedere for Danmark ved at gå i dybden og fokusere på hele formålet med bøn og vejledning i at bede effektivt.
Mere information om dagen på www.forbedere.dk.