Jødisk chefredaktør er glad for kristne
– Jøder må lære at tage imod kristnes venskab, siger Bret Stephens fra Jerusalem PostChefredaktør Bret Stephens i Jerusalem Post mener, det er vigtigt med en dialog mellem kristne Israel-venner og jøder.
Siden sin opvækst i Mexico har Bret Stephens ændret sit syn på både jødedom og kristendom.
– Jeg voksede op i Mexico city. Vi var jøder, men min bedstefar fik ændret sit navn, og familien var meget sekulære. Jeg fik derfor aldrig nogen bar mitzva (konfirmation). Vi fortalte heller ikke nogen, at vi var jøder, og det var nok klogt.
– Min opvækst formede mit syn på kristendommen. Jeg husker, at jeg i 12-årsalderen hørte en mexikansk dame fortælle, at Mexico kun havde to problemer. Det var bolsjevikker og jøder. Hun var repræsentant for middelklassens holdning til jøderne. De var fjendtlige mod jøderne, siger Stephens.
Bret Stephens mødte katolicismen i en ganske tidlig alder. Den var tilsat lokale religioner og stærkt præget af jomfrudyrkelse. Stephens opfattede derfor katolicismen som primitiv, selv om han i skolen læste Augustin, hvilket gav intellektuelt udbytte.
– Kristendommen var ikke særligt inspirerende, og katolikkerne var hyklere. Missio-nærerne var puritanske og skinhellige. Jeg følte foragt for dem, fortæller Stephens.
– Mine holdninger ændrede sig, efter jeg flyttede fra Mexico. Jeg tog nogle jødiske kurser og begyndte at få følelser for jødisk tradition og mindre foragt for kristne. Jeg mødte også nogle kristne protestanter, som var fine folk. Langsomt, men sikkert blev mine fordomme mod jødedom og kristendom fjernet, fortæller Stephens.
– Mine politiske holdninger blev også ændret, og jeg blev mere konservativ. Jeg blev mere optaget af Israel og opdagede, at de protestantiske kristne kom med en massiv støtte til Israel. De gav både deres penge og liv for denne sag.
Da Bret hørte, at han som jøde var en del af Guds udvalgte folk, vidste han ikke, hvad han skulle sige:
– Dette var skræmmende. Jeg så ikke mig selv som en af de udvalgte, fortæller Stephens.
– Vi nyder stor tillid fra en stor gruppe kristne, som mange måske ville tro stod for anti-israelisme og antisemitisme. Men de støtter os, siger Stephens.
Jeg blev mere optaget af Israel og opdagede, at de protestantiske kristne kom med en massiv støtte til Israel. De gav både deres penge og liv for denne sag.
Bret Stephens, chefredaktør
på Jerusalem Post.
Chefredaktøren karakteriserer forholdet til kristne som et fint venskab.
– Men er det ægte, eller må vi betale for det? spørger Stephens.
Stephens minder om, at også Martin Luther til at begynde med støttede jøderne. Luther troede, at jøderne var mod den forfalskede katolske lære, men at de ville vende sig til Luthers rene lære. Sådan gik det ikke, og historien fortæller, at også Luther vendte sig mod jøderne.
De allerfleste jøder er skeptiske over for at blive et mål for missionærer, som vil konvertere dem. Stephens tager også et lille opgør med erstatningsteologi, apokalyptiske sekter og kristne, som vil hensætte jøderne til et slags system, når menneskeheden skal forløses og jøderne frelses. Han frygter, at jøderne i et sådant billede bliver en gruppe, som må levere visse varer.
– Men det er dumt af Israel at afvise venner. For mange kristne har et virkeligt venskab med Israel. Jøderne i USA bør for eksempel tænke på, hvilke slags forhold de vil have til de evangeliske kristne. Men man må sætte klare betingelser. De kan støtte os, men ikke som potentielle konvertitter.
– Da kan vi have en dialog, og vi bør have en dialog, stole på hinanden og droppe fordomme og foragt. Det bliver en dialog i lighedens ånd. For Israel er få ting så vigtige som venskab, mener Bret Stephens.
