Lørdag er kirken asylcenter for hjemløse

The Lords Church i Manila er som alle andre kirker, men ikke om lørdagen.Fra midten af 1600-tallet førte spanierne en omfattende mission i det område, der i dag udgør det store ørige Filippinerne, og det kan derfor ikke undre, at 80 procent af befolkningen på tæt ved 70 mio. indbyggere tilhører den romersk-katolske kirke. Muslimer, buddhister og traditionelle stammereligioner udgør mindretal, og det samme må siges om protestanterne, der kun udgør to procent af befolkningen.
En tredjedel af befolkningen er koncentreret omkring metropolen Manila, en på én gang fascinerende og skræmmende storby. Langt de fleste lever i næsten ubeskrivelig fattigdom, og det anslås, at omkring 70.000 børn decideret ”bor” på gaden, mens mange millioner lever i ulovligt opførte huse.
I et menneskehav som dette, hvor få har meget og mange intet, kan selv en lille kristen kirke betyde forskellen mellem liv og død, værdighed og ligegyldighed.

En sådan kirke er The Lord’s Church – lille og næsten undseelig placeret i gadebilledet. Indenfor ligner den enhver anden kirke, der søndag efter søndag samler en trofast menighed, men den, der kigger indenfor på lørdage, får sig til gengæld noget af en overraskelse.
Kirkens rum ligner da mest et asyl for hjemløse, og det er præcis også det, der er tilfældet. En af disse dage kiggede Keld Kobborg Andersen, Christiansfeld – formand for organisationen Leve Børnene/Vivanet.dk – indenfor, og da han så sceneriet, var hans første tanke:
– Hvad mon kirkeværgen og menighedsrådsformanden (som også er Kobborg Andersen) i den sønderjyske kirke, som jeg kalder for ”min”, ville sige til, at vores kirke blev brugt på den måde!
På nogle af bænkene lå voksne mennesker i dyb søvn, mange kvinder var der med store og mellemstore børn, mange halvnøgne, og der var også en stor gruppe af teenagere. Alle er de såkaldte gadebørn, mennesker, der til daglig kun har gaden at opholde sig på, og de lange nætter er ikke anderledes. Forskellen er kun, at millionbyens sikkerhedsfolk ikke lader dem, der søger et sted at sove, i fred, men jager de hjemløse fra sted til sted.
Derfor får de dødtrætte hjemløse også lov til at sove på kirkens bænke. Lørdag er deres hviledag.
Bag dette for danskere helt usædvanlige kirkearrangement står den lokale menighed. Tre af menighedens medlemmer betaler af egen lomme de udgifter, der er forbundet med at omdanne kirken til ugentligt asyl. Et asyl, der ikke kun betyder hvile for de trætte, men også mad til de sultne. Hertil kommer, at kirkens vaskerum bliver brugt til både bad og tøjvask.

Det ville dog ikke have været en kirke, hvis ikke også evangeliet forkyndes, men det sker sideløbende med så meget andet, der også hører et men-neskeværdigt liv til. Unge gravide kvinder – mange misbruges fra de er ganske små – lykkes det at skaffe midler til, så de i stedet for at føde på gaden føder på sygehus, læger giver af og til i kirken grundlæggende sundhedsundervisning, og generelt er der hver lørdag sang og undervisning til disse gadens børn. De mindste leges der med, og de får fortalt historier.
Det besøg satte noget i gang hos Kobborg Andersen. Han besluttede, at han ville gøre sit til, at den organisation, han er formand for, engagerer sig i den lille kirkes arbejde. Det falder smukt i tråd med, hvad Leve Børnene/Vivanet.dk i øvrigt arbejder for – nemlig bedre forhold for gadebørn overalt i verden. Det betyder bl.a., at der i øjeblikket gives betydelig støtte til projekter i Syd- og Mellemamerika.
Målet er ikke ”kun” at holde liv i gadebørn, men også at bryde den onde cirkel, de er inde i. Manila-metropolens 70.000 gadebørn kan ikke alle reddes af den lille kirke, men en betydelig støtte fra Danmark kan betyde, at den lokale menigheds arbejde i kirken udvides. Små lovlige boliger kan opføres, landbrugsjord købes, småproduktion sættes i gang, og arbejdet for bedre sundhed og organiseret undervisning intensiveres.

– Hver gang, vi bryder den onde cirkel for én, tænder vi et lys, og når vi er mange om at hjælpe, kan vi tænde flere lys, der til sammen kan ende med at udgøre et lyshav, siger formanden for Leve Børnene/Vivanet.dk.
Det er et privat initiativ, der er baggrund for hjælpearbejdet i The Lord’s Church, og det er et privat initiativ, der har sat skub i den danske støtte. Takket være en enkelt stor øremærket donation er der skabt økonomisk baggrund for en kampagne, som foreløbig et meget stort antal menighedsrådsmedlemmer over hele Danmark støtter. Støttekredsen vil om rimelig kort tid komme til at omfatte ca. 5000, der alle støtter arbejdet i Manila med 275 kr. – hverken mere eller mindre. Det er det samlede resultat, der betyder, at den danske hjælp kan betyde en forskel for i det mindste nogle af Manilas mange tusinde gadebørn.

– Den gavmilde donor har også betalt udgifterne til en flot kalender med fotos af børn fra flere verdensdele, børn, der fortjener at få et bedre liv, siger Kobborg Andersen. Dermed vil han også understrege, at de danske givere, der modtager kalenderen, ikke betaler udgifterne til denne kalender. Mindst muligt bruges til administration i Leve Børnene/Vivanet.dk, hvor alle arbejder frivilligt – ganske som menigheden i The Lord’s Church.
(Se også www.vivanet.dk)