På efterløn og så til søs med nødhjælp

Efter 36 år med legetøj har Poul Søndergaard fra Ringkøbing solgt sin forretning og sit hjem.
Han vil bruge sin tredje alder og sine penge på at bringe hjælp og håb til nogle af verdens fattige som forkynder ombord på et nødhjælpsskibI 36 år drev han sammen med sin hustru, Karen, legetøjsforretningen „1000 ting“, mens deres tre børn voksede op i lejligheden over butikken. Børnene er for længst rejst hjemmefra, og for to år siden døde hustruen. Det blev vendepunktet i Poul Søndergaards liv, og årsagen til, at han efter jul gik i gang med sit sidste udsalg. Han solgte alt legetøjet, butikken og lejligheden, gik på efterløn og er nu klar til et nyt kapitel i sit liv.
– Jeg vidste, at jeg havde lyst til at arbejde med mission, hvadenten det skulle være i Danmark eller i udlandet. Men siden jeg så det største af Mercy Ships hospitalsskibe „Anastasis“ i Århus Havn for ti år siden, har jeg været fascineret af det arbejde, de gør, fortæller Poul Søndergaard.
Mercy Ships har fire skibe, hvoraf det nyeste er det danske „Dronning Ingrid“. Som frivillig kristen hjælpe- og udviklingsorganisation sejler Mercy Ships til verdens fattigste havnebyer for at tilbyde lægehjælp og forskellige former for udviklingshjælp. Samtidig har skibene teams, som forkynder i områderne. Siden sin start i 1978 har Mercy Ships sejlet til 70 af verdens fattigste havneområder, udført flere end 5.000 operationer ombord, behandlet flere end 10.000 mennesker ved mobile sundheds- og tandlægeklinikker i landsbyer, og givet over seks millioner kilo medicin og hospitalsudstyr til udviklingslande. Besætningen på Mercy Ships fra kaptajn, læge og agronom til håndværker, opvasker og altmuligmand betaler selv for deres ophold, som kan vare mellem et par uger og mange måneder.
– Jeg kunne godt have en behagelig tilværelse på efterløn herhjemme, men den vil jeg gerne give afkald på. Så længe jeg har helbred og penge til det, regner jeg med, at rejse rundt og hjælpe med arbejdet på et af Mercy Ships skibe, siger Poul Søndergaard.
Træningsskole i Texas
Da han fyldte 60 sidste år, gav familien ham en rygsæk i fødselsdagsgave. Den skal nu følge Poul Søndergaard til Texas i USA i slutningen af marts, hvor han skal på en tre måneders træningsskole, og et praktikophold i et u-land i to måneder, inden han kan gå ombord på et af nødhjælpsskibene. Han véd endnu ikke, hvilket skib han skal med, og hvor i verden han havner. Men at det er praktisk at kunne tale engelsk, når man skal forkynde, er han ikke i tvivl om, og derfor er han gået i skarp træning med at lære sproget.
– Jeg havde to års engelsk i skolen for 45 år siden, så der er en del, der skal læres. Men jeg har gået til engelsk på VUC i et par år nu, og har en gymnasieelev til at komme og hjælpe en gang i mellem, så jeg synes, det begynder at falde på plads, siger Poul Søndergaard.
Han skal være med på Mercy Ships evangelisationsteam, og regner med også at komme til at give en hånd med i det mere praktiske arbejde, både ombord og i havnene. Og mission er hans hjertesag.
– Det har altid været min indstilling, at kristendommen ikke er noget, man skal holde for sig selv. Gud har brug for nogen, der vil gå i ilden. Han har ikke brug for reservetropper, siger Poul Søndergaard, der har været aktiv i Indre Mission siden sin ungdom.
Forretningsmand og missionær
Ved siden af at drive forretningen i Ringkøbing, har han ikke været bleg for at vise sig på gaden med traktater, eller for at gå på værtshus og snakke med folk om Gud. Og de sidste ti år har det været en fast sommertradition for ham at stille combi-campen op forskellige steder for at invitere folk indenfor til en kop kaffe og en snak om det centrale i hans liv: troen.
– Jeg kan mærke, at der er mange her i byen, der respekterer mig for dét, jeg står for. Men der er da også nogle, der synes, jeg er lidt af en idiot. Et par enkelte gange har jeg fået bank af folk, der ikke kunne lide mig. Men det betyder ikke noget for mig. Dér, hvor lys og mørke mødes, vil der komme prøvelser, og heldigvis sender Gud de kræfter, man har brug for, siger Poul Søndergaard.
Kræfterne regner han også med at få brug for i sit nye liv som forkynder i de fattige havnebyer, hvor kampen for at overleve er hård. Også tilværelsen ombord på skibet bliver meget anderledes end den, han har levet som forretningsdrivende i Ringkøbing.
– Jeg har for mange år siden arbejdet som fisker på Vestkysten, så jeg har prøvet livet til søs. Men man skal jo nok lige indstille sig på en anderledes tilværelse. For mig er det ikke det jordiske gods, der betyder noget, så jeg kan godt give afkald på de materielle goder. Jeg vil hellere samle skatte i himlen ved at give kærlighed til min næste, siger Poul Søndergaard.
Hans hjem og de 36 år som forretningsmand er så småt ved at være pakket ned i kasser. De bliver flyttet på landet, hvor Poul Søndergaard har fået en lille lejlighed, han kan vende hjem til efter rejsen med Mercy Ships.
– Jeg kommer til at savne mine børn og børnebørn, men dem får jeg tid til, når jeg kommer hjem. Til den tid skal jeg i gang med at male billeder og køre rundt med min combi-camp. Hvornår det bliver, véd jeg ikke. Jo, når jeg ikke har flere penge at sejle for, ler Poul Søndergaard.