Afrikansk menighed på Nørrebro

Høvdingesøn ordineret som præst blandt herboende ghanesere De er godt i gang med at skrive deres eget kapitel i europæisk kirkehistorie – de mange afrikanske indvandrermenigheder, der dukker op rundt omkring i Europas storbyer.
Alene i København findes der i dag mindst fire menigheder med rødder i det vestafrikanske land Ghana, der er kendt for sine voksende kirker. Men ikke mange danskere har opdaget, at disse menigheder eksisterer.
Alive Bible Congregation holder gudstjeneste i menighedssalen i Kingos Kirke på Nørrebro.
– Jeg følte, at Gud talte til mig om, at jeg skulle samle herboende ghanesere og starte et kristent fællesskab, fortæller menighedens præst Chris Akwasi Oduro, der kommer fra Ashantiprovinsen i det vestlige Ghana, der grænser op til Elfenbenskysten. Han har boet i Danmark i ni år og er gift med Dora, der også kommer fra Ghana. Til daglig kører han taxa i København, for som i de fleste indvandrermenigheder er præstejobbet i Alive Bible Congregation ulønnet.
I dag samles 35-50 voksne og børn hver søndag eftermiddag i Kingos Kirke til en typisk ghanesisk gudstjeneste med bibelundervisning, fællesskab og masser af lovsang til trommer, keyboard, guitarer og mange høje decibel, der på varme sommerdage med åbne vinduer ikke undgår naboernes opmærksomhed. Alle i menigheden er afrikanere. De fleste kommer fra en kristen baggrund, men af sproglige og kulturelle grunde har de aldrig følt sig hjemme i dansk kirkeliv. Chris fortæller, at i løbet af de tre år, menigheden har eksisteret, har mange genopdaget deres kristendom.

At høvdingesønnen fra Ashanti en dag skulle blive præst, havde næppe nogen forestillet sig. Familiens ældste var animister, og selv om Chris havde fået kristendomsundervisning i skolen, var det først, da en onkel vendte tilbage fra et studieophold i England, hvor han havde oplevet en radikal omvendelse til kristendommen, at Chris som 16-årig begyndte at interessere sig for den kristne tro og kort tid efter besluttede at blive kristen. Senere fik han kontakt med en pinsemenighed, hvor han kom i en årrække, indtil han i 1993 måtte flygte ud af landet på grund af politisk uro og endte i Danmark.
Her opdagede han hurtigt, at mange ghanesere, der havde været vant til at gå i kirke i Ghana, havde mistet kontakten med kirken. Efter nogle år kunne han ikke længere stiltiende se til, mens flere og flere af hans landsmænd kom på afstand af deres kristne tro. Han oplevede et kald til at starte et kristent fællesskab for ghanesere på deres eget sprog.
– I april 1999 ringede jeg rundt til 14 ghanesiske familier og inviterede dem til en andagt i mit hjem. Men kun én familie kom. Vi holdt en andagt, men ellers lod vi sagen ligge. Jeg var meget skuffet, fortæller han.
Loftslokale
Men Chris Oduro gav ikke op. Måske var det ikke nogen god idé at samles i et privat hjem. Han begyndte at lede efter et mødelokale i en kirke, og efter flere forgæves forsøg fik han kontakt med Kingos Kirke, hvor der var forståelse for hans anliggende.
– Præsten viste os et værelse ovenpå og spurgte, om vi ville være interesserede i det. Jeg blev utrolig glad, for loftsværelset i Kingos Kirke mindede mig om det loftværelse i Jerusalem, hvor Jesu disciple var samlet til bøn sammen med Jesu mor og de andre kvinder efter Jesu himmelfart.
– Nu havde vi fundet stedet. Men vi manglede stadig de mennesker, der skulle fylde det. Jeg ringede igen til de ghanesiske familier og var meget spændt på, om nogen ville komme denne gang. Jeg følte, at nu havde jeg gjort, hvad jeg kunne. Så var resten i Guds hænder.
Denne gang kom familierne. I alt 21 ghanesere deltog i det første møde, der blev begyndelsen til Alive Bible Congregation. Den lille menighed voksede hurtigt, og i løbet af fire måneder blev det nødvendigt at flytte til et større lokale i kirken.
I begyndelsen foregik alt på det ghanesiske sprog twi. Men i dag består menigheden også af afrikanere fra andre lande, så nu holdes gudstjenesterne for det meste på engelsk. I løbet af ugen samles menigheden til bibelstudium og bøn, og en gang om måneden holdes „All night prayer“ fra kl. 23 til kl. 3 om morgenen.

Som præst er Chris Oduro selvlært, men det var ikke nogen hindring for, at han for to år siden kunne blive ordineret af en ghanesisk biskop fra en pinsemenighed i Tyskland, hvor han havde hentet råd og vejledning i forbindelse med opbygning af den danske menighed. Vejen til en egentlig præsteuddannelse er fortsat lang, men visionen er klar:
– Vi ønsker at nå så mange afrikanere som muligt med det kristne evangelium og at følge Jesu befaling om at gøre alle folkeslag til hans disciple. Derfor vil jeg gerne læse og dygtiggøre mig som præst. Vi ved, at Jesus vil være med os alle dage indtil verdens ende, som han har sagt i sit ord, siger Chris Oduro.
Der bor knap 1.200 indvandrere og flygtninge fra Ghana i Danmark.