Dansk flymekaniker er også evangelist
Allan Conrad har ansvar for det praktiske i flyselskabet MAF i Tanzania.
Men i fritiden missionerer han flittigtHan kalder sig for Allani Mangati Zeruzeru. Mangati er en af de laveste stammer i Tanzania, zeruzeru betyder albino.Allan Conrad arbejder for Mission Aviation Fellowship (MAF) i Dodoma, Tanzania. MAF er et kristent taxa-flyselskab, der medbringer missionærer, læger og nødforsy-ninger til fjerntliggende områder i Tanzania. Han har ansvaret for alle MAF faciliteter i Tanzania og deres autoværksted samt for sikkerheden med vagterne.
Men ud over det, har han et lille evanglisk virke, som han kalder det.
I august sidste år plantede han en lille menighed i byen Mohogola ved Mtera søen, med ca. 500 indbyggere. Efter 3 uger samlede han ca. 40 til møde 2 gange om ugen.
For nylig var han igen ude med et evangelistteam for at starte en ny menighed. De tager typisk ud fredag aften efter dagens arbejde og viser film, lørdag eftermiddag har de friluftsmøde og igen lørdag aften filmforevisning.
– I en landsby, Makanda, som ligger 80 km nordvest for Dodoma, blev der bedt til frelse med ca. 80, fortæller han begejstret.
Når de er ude, tager de en del evangelister med. To eller tre bliver tilbage efter fremstødet og har undervisningsseminarer med de nykristne.
Sidst i maj fik Allan Conrad pludselig en opgave for MAF i Bunia Congo med at evakuere flygtninge fra borgerkrigen. Der var han i 3 dage med til at evakuere ca. 2000 mennesker.
Allan Conrad har sit åndelige bagland i Pinsekirken og støttes af frivillige gaver. Pinsekirken i Aalborg koordinerer indsamlingen.