Grosbøll møder bred skepsis
Taarbæk-sognepræsten Thorkild Grosbølls udtalelser om, at han ikke tror på Gud, får mange kristne ledere og præster til at slå bremserne i.En rundringning til DBI, KFS, et medlem af IMs hovedbestyrelse, en valgmenighedspræst og en sognepræst afslører i hvert fald, at der er en frygt for folkekirkens eksistens grundlag, hvis Thorkild Grosbøll får lov til at fortsætte. Hvis der ikke bliver handlet på det, er det folkekirkens død, fortæller generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende, Henrik Nymann Eriksen, og tilføjer: – Folkekirken er kommet et skridt længere til at skære den gren over, som den selv sidder på.
Kurt Dalsgaard, som selv bor i Lyngby-Taarbæk kommune, er landssekretær på Dansk Bibel Institut i København. Og han er også, at det er særdeles problematisk med en mand som Thorkild Grosbøll: – Man kan ikke have en medarbejder i kirken, som ikke tror på bekendelsesskrifterne. De er stadigvæk vores grundlag. Kirken kan gå hen og dø, hvis han ikke bliver fyret, siger han.
Henrik Vejlgaard Kristensen, som er hovedbestyrelsesmedlem i Indre Mission og sognepræst i Faster Kirke ved Skjern, mener, at Grosbølls udtalelser sprænger grænserne for, hvad folkekirken kan rumme:
– Man skal holde sig indenfor bekendelsesskrifterne. Der er der angivet en målestok for folkekirkens rummelighed. Det her er tegn på, at der er noget galt, mener den vestjyske sognepræst.
Han forventer, at der med en afskedigelse vil være sat en meget tydelig markeringspæl for, hvornår man er udenfor grænserne.
Sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Vejle, Bjørn Ellerbek henviser ligeledes til bekendelsesskrifterne:
– Han fornægter det helt centrale i den kristne tro. Og så kan han ikke være præst, lyder det utvetydigt fra sognepræsten, som retorisk spørger:
– Alt, hvad der er i en gudstjeneste, handler om, at man skal møde Gud. Hvorfor holder han så gudstjeneste?
Hans præste-kollega i Århus Valgmenighed, Anders Michael Hansen, fornemmer, at der er en kult-dannelse på vej i Taarbæk: – Det er lidt absurd: de opretholder en gudstjeneste for en kult. Kristendommen er reduceret til en livsfornemmelse. Tilbage er kun Jesu historiske betydning.
– Gud er blevet en egenskab ved mennesket. Gud er mennesket dyrkelse af sig selv, mener præsten, som dog ikke frygter, at Grosbøll vil gå fri.
Både Henrik Nymann Eriksen, Kurt Dalsgaard og Bjørn Ellerbek mener, at der skal være plads til tvivl. Men ikke til fornægtelse.
– Spørgsmålet om Guds eksistens er en diskussion med verden. Grosbøll har taget den eksterne debat ind i kirken. Og som kirke er Guds spørgsmålet ikke til debat, siger Henrik Nymann Eriksen.
– Alle troende har tvivl. Men der er forskel på tvivl og fornægtelse, tilføjer Dalsgaard.
IM-hovedbestyrelsesmedlemmet, Henrik Vejlgaard Kristensen, glæder sig imidlertid i nogen grad over, at Grosbøll siger, som han gør:
– Det afføder en spændende drøftelse om, hvad det vil sige at tro og at være præst. Og det vil nok også vække til besindelse og eftertanke hos andre, som tænker i de samme baner, som Grosbøll. Det burde have været fremme i lyset tidligere.
Missionens vugge
Kurt Dalsgaard fortæller, at det er meget tragisk, at det lige er i Taarbæk, at denne sag opstår. For Taarbæk er missionens vugge. I Taarbæk blev landets (vist nok) første bedehus oprettet af Bone Falk Rønne, som også var præst i området Taarbæk. Bone Falk Rønne stiftede DMS (det der i dag hedder Danmission), og var dermed også forløberen for Indre Mission i Danmark.
Men oprettelsen af bedehuset var adskillige år før, der var noget, som hed missionshuse i Danmark. Bedehuset er i dag skole i ‘Taarbæk (stærk ombygget, selvfølgelig), men på væggen inde i skolen hænger en ældgammel tavle, som siger, at her var Taarbæks første bedehus.
– Tragisk nok er det altså i dette sogn, at der knap 200 år senere findes en præst, som ikke tror på Gud.
