Mogens Jeppesen
Lutheraner skal lede katolsk nødhjælp

Den katolske hjælpeorgani-sation Caritas Danmark har blandt 55 ansøgere udpeget den 52-årige Mogens Jeppesen til ny generalsekretær.Han afløser Caritas’ nuværende generalsekretær, René Albeck, og har en bred administrativ og ledelsesmæssig erfaring fra både store og mindre organisationer.
Han har arbejdet med u-landsforhold i 25 år, senest som leder af et hjælpeprogram til støtte for den indianske befolkning i Sydamerika.
Han har været leder af “Lutheran World Service – India” med 500 ansatte, hvor han var ansvarlig for udvik-lingsprojekter til fordel for fattige og marginaliserede befolkningsgrupper.
Før sine udstationeringer har Mogens Jeppesen bl.a. været formand for Kirkernes U-landsoplysning herhjemme.
Mogens Jeppesen, der er uddannet cand.theol., er ikke katolik, ”men har alligevel et bredt og aktivt kendskab til Den katolske Kirke både i Danmark og i udlandet“, skriver bladet Katolsk Orientering.
Protest
Det har vakt en del protester, at det faglige åbenbart har været det vigtigste ved valget mellem ansøgere. ”Som om der fandtes en videnskabelig måde at forholde sig til næstekærlighed på”, skriver en læser.
Hertil svarer ansættelsesudvalget, at Mogens Jeppesen ”passer bedst til at løse de opgaver, Caritas står over for“. Mogens Jeppesen besidder også de „de trosmæssige egenskaber“, Caritas har brug for, fastslår de.
Caritas Danmark er en del af den katolske kirkes verdensomspændende netværk af hjælpeorganisationer, hvis hovedopgave er ”at arbejde solidarisk for mennesker i nød, såvel i akut som i permanent nød”. Caritas betyder nemlig kærlighed og godhed.
Caritas Danmark modtager årligt omkring 100 appeller om at gå aktivt ind i en katastrofesituation fra Caritas-netværket.
Sundhedsydelser
En nødhjælpsindsats kan f. eks. indebære fødevarehjælp og anden materiel bistand, men også levering af sund-hedsydelser – sundhedsfor-sorg og skadestuesystemer, hygiejniske artikler, medicin og engangsudstyr. Caritas Danmark har bla. været involveret i nødhjælp til Bosnien, Koso-vo, Albanien og lande så langt væk som Honduras og Eritrea.
Mogens Jeppesens ansæt-telsesperiode er på fem år med mulighed for forlængelse i hhv. tre plus fire år.