Nye unge missionærer til Madagaskar
Danmission har pr. 15. august antaget Mette Bjerregaard Kristensen og Simon Schøler Kristensen som missionærpar i Madagaskar. De vil indgå i et integreret egnsudviklingsprojekt under den lutherske kirke (FLM) i en periode af 6 år. De er begge 28 år, Mette er sygeplejerske, og Simon er studerende ved Roskilde Universitets Center (RUC), hvor han er ved at afslutte sit speciale. Desuden har han en BA i internationale udviklingsstudier og har læst offentlig administration.
Danmissions nye missionærpar skal indgå i et integreret egnsudviklingsprojekt ud fra Sambava, Madagaskar. Projektet er under udvikling og vil indeholde en landbrugs-, skole- og sundhedsdel. Simon vil tiltræde i en koordinerende stilling og Mette arbejde som sygeplejerske.