Åndeligt død?

På et eller andet tidspunkt kom der en stor misforståelse ind i kristendommen. Man adskilte læren fra livet.
I begyndelsen var det nemlig ikke sådan.
Vi véd jo, hvordan Jesus igen og igen pointerer, hvor afgørende hjertets indstilling er. Og det er ikke noget nyt:
Også i Gamle Testamente siger profeterne og Salmerne, at Gud ser på vort hjerte. Han ønsker at forvandle vores stenhjerte til et kødhjerte. Han vil skrive sin lov – ikke i vores forstand – men i hjertet.
Gennem hele Bibelen møder vi en Gud, som selv har et varmt bankende hjerte, og som ønsker, at hans børn skal have et hjerte, der kan føle og være fyldt af hans gode Ånd.
Men på et eller andet tidspunkt gik det galt.

Vi kender f.eks. jesuitternes slogan: „Målet helliger midlet“. Og selv om jesuitterne er meget bedre, end de er blevet fremstillet af ikke-kristne, så tog de alligevel fejl her.
(I det hele taget skal vi ikke bare acceptere, hvad „man“ eller medierne mener om kristne brødre i andre kirker.)
Og vi skulle måske vende blikket mod os selv anno 2003 i den danske kristendom. Hvordan er det med os?
– Er troen i dag blevet et intellektuelt begreb oppe i hjernen og ikke det kærlighedsforhold til Jesus Kristus, som Ny Testamente taler så klart om?
– Tror vi bare det rigtige, eller lader vi også det samme sindelag, som Jesus havde, være i os og mellem os?
– Har vi tilladt den moderne materialistiske og egoistiske ånd at forpeste vore kirker og organisationer, så det ikke handler om mennesker, men om penge, magt og intriger?
– Nøjes vi i kristne familier med at have den rette tro, men er vi lige så kolde og vrede og kritiske over for hinanden, som verden omkring os? Og tør vi alligevel ikke tro, at Gud kan hjælpe, når det virkelig gælder…?
Så siger Jesus til os: „Du har ord for at leve, men er død. Vågn op. Husk, hvordan du tog imod og hørte; hold fast ved det, og omvend dig!“

(Johs.Åb. kap. 3.)