Kristelige blade rammes hårdt af portoændring
Det vil være en katastrofe, hvis forslaget om bortfald af portotilskud for tidskrifter bliver vedtaget.
Det viser en undersøgelse foretaget af tidl. minister Fl. Kofod Svendsen, som nu er generalsekretær for ISOBRO, en paraply for de fleste af indsamlings-organisationer.
I alt 45 mio. kr. vil disse organisationer skulle betale ekstra i porto – og det svarer til mellem en fordobling og tredobling af deres bladporto-udgifter. Ialt fra 33 mio. til 78 mio.
Folkekirkens Nødhjælp og Indre Mission bliver ramt med de højeste beløb blandt de kirkelige, men hele underskoven af foreningsblade vil blive forholdsmæssigt lige så hårdt ramt. Flere af dem vil formentlig hurtigt bukke under.
Kofods undersøgelse omfatter udover ISOBROs medlemmer også 98 andre almennyttige organisationer med i alt 266 blade. Her er dyreværn og naturmiljø, internationalt hjælpearbejde, kirkelige og sociale organisationer, samt sygdomsbekæmpende og handicap-organisationer
Undersøgelsen viser, at de organisationer, der bliver hårdest ram, er dem, der har størst folkelig forankring og en meget høj grad af selvfinansiering (de modtager praktisk talt ingen offentlig støtte). Især rammes mindre organisationer, der næsten udelukkende lever af frivilligt indsamlede midler, hårdt, da de ikke kan sende deres blade ud som adresserede tryksager, men må sende dem som økonomibreve.
Efter regeringens forslag, som var til første behandling tirsdag, skal de højere takster træde i kraft fra nytår.
Det forudsætter dog, at de to regeringspartier, Venstre og Konservative, og støttepartiet Dansk Folkeparti fortsat er enige om forslaget.
Efter Finanslovsforslaget for 2004 bevares portostøtten til dagblade med 290,2 mio. kr. til omdeling af 111 mio. dagblade svarende til 2,61 kr. pr. dagblad. Tilsvarende kan støtten på 188 mio. kr. til 157,5 mio. uge- og månedsblade gøres op til 1,19 kr. pr. blad.
ISOBRO-undersøgelsen omfatter 266 blade, hvis samlede antal forsendte stk. er på 15.106.676 årligt og med portostøtte på 1,19 kr. pr. sendt blad = 18 mio. kr.
Af portostigningen på de 45 mio. kr. skyldes altså de 18 mio. kr. bortfaldet af bladtilskuddet til uge- og månedsblade, mens de resterende 27 mio. kr. skyldes Post Danmarks ophævelse af deres hidtidige krydssubsidiering og overgang til taksering som adresserede tryksager eller betaling som økonomibreve.
Alle de organisationer, der er med i undersøgelsen, er også godkendt efter Ligningslovens § 8a og/eller § 12, stk. 3, hvorefter de kan modtage skattefrie gaver, og de arbejder for almennyttige formål.
ISOBRO har taget udgangspunkt i den definition af almennyttige organisationer som daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen i svar til Folketingets skatteudvalg af 2. april 1991 formulerede: Almennyttig betyder, at foreningens midler ifølge formålet kommer en vis videre kreds til gode, samt at foreningens virke i samfundet ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.
Udover de konsekevenser, som ISOBRO har undersøgt for indsamlingsorganisationer, rammes også uge- og månedsblade, der omhandler undervisningsmæssige og kulturelle (herunder idrætslige) formål. Det samme gælder blade, der særlig omhandler ungdommens forhold.
Regeringen har lagt op til en pulje-ordning, hvorefter nogle af organisationerne kan få noget af det mistede igen.
Men ISOBRO mener, at formuleringerne er for uklare, så det bliver op til en politisk vurdering, hvem der kan få støtte.
– Det vil reelt sige at indføre smagsdommere ad bagvejen og være i konflikt med den i regeringsgrundlaget formulerede mediepolitik, hvor det hedder: Regeringen vil tilrettelægge en mediepolitik, der bygger på informations- og ytringsfrihed, mangfoldighed og på alsidighed(s. 22), pointerer Kofod Svendsen
Derfor har man selv udarbejdet et andet forslag, som man håber regeringen vil gå med på:
1. ISOBRO lægger overordentlig stor vægt på, at alle organisationer godkendt efter ligningslovens § 8a eller § 12, stk.3 ifølge en lang tradition er almennyttige og derfor fortsat skal have portostøtte til blade og tidsskrifter.
Hvilke yderligere typer af blade og tidsskrifter, der fortsat skal have portostøtte, må afgøres, inden finansloven bliver vedtaget.
2. Den nyoprettede pulje skal have en sådan størrelse, at der bliver tale om en reel kompensation.
3. De blade og tidsskrifter, der er berettiget til tilskud fra den nyoprettede pulje, skal fortsat være omfattet af Post Danmarks krydssubsidiering på samme måde som dagbladene og de momsfritagne uge- og månedsblade er det. Sagt anderledes: Post Danmarks hidtil gældende regler skal fortsat gælde for blade og tidsskrifter, der er berettiget til tilskud fra den nyoprettede pulje.
I den kommende tid skal det vise sig, om regeringens og Dansk Folkepartis bagland vil acceptere ændringen.
Blandt disse partiers vælgere findes tusinder af mennesker, som vil blive påført ekstra udgifter af forslaget – og hvis foreninger måske vil begynde at bukke under.
Det kan meget vel vise sig, at den kortsigtede besparelse får så store konsekvenser for foreningslivet og det almennyttige arbejde, at det i sidste ende koster samfundet mere.
Men sagen handler ikke kun om kroner og øre:
Mennesker, der er aktive i foreningslivet, er en vigtig del af demokratiet, og de er med til at få samfundet til at fungere og få opgaver udført, som det offentlige ellers skulle påtage sig. Og for samfundet er det langt bedre, at borgerne er aktive i forening og hjælpe-arbejde, end at der spares nogle få millioner.
Læs: “Så hårdt rammes de” tryk her
