Lær om nydanskere
Tværkulturelt Center indbyder i morgen til OrienteringsForum om kirken og nydanskere. Op mod 40 folke- og frikirker skal lære af hinandens indsats på indvandrerområdetI dagtimerne fredag d. 29. august samler Tværkulturelt Center et bredt udsnit af de mange forskellige kirkelige aktører, der har kontakt med nydanskere – både de kristne og dem, der har en anden eller ingen religion. Samlingen finder sted i Fredens Kirke i København.I dagtimerne fredag d. 29. august samler Tværkulturelt Center et bredt udsnit af de mange forskellige kirkelige aktører, der har kontakt med nydanskere – både de kristne og dem, der har en anden eller ingen religion. Samlingen finder sted i Fredens Kirke i København.
– Formålet med Oriente-ringsForum er at tegne et nuanceret og up-to-date billede af erfaringerne fra kirkernes og de kirkelige organisationers kontakt med Danmarks godt 430.000 nydanskere, oplyser netværkskoordinator Birthe Munck-Fairwood.
Dagen indledes med foredrag ved amanuensis ved Misjønshøgskolen i Stavanger Jan Opsal, der er forfatter til flere bøger om islam i Vesten.
Herefter har foreløbig omkring 35-40 forskellige aktører fra folkekirken, kirkelige organisationer, frikirker og indvan-drermenigheder sagt ja tak til tilbuddet om 5 minutters taletid til at orientere om egne tiltag, erfaringer og visioner.
Blandt oplægsholderne er kirkeminister Tove Fergo, der i et 15 minutters indlæg vil give sit bud på, hvad det vil sige at være folkekirke i et land, hvor knap 8 procent af befolkningen har udenlandsk baggrund – heriblandt knap 200.000 muslimske og 180.000 kristne nydanskere.
For to år siden holdt Tværkulturelt Center det første landsdækkende orienteringsforum med 44 forskellige kirkelige aktører. Det resulterede senere i hæftet Kirken og religionsmødet i Danmark. Også i år håber Tværkulturelt Center efterfølgende at kunne udgive dagens indlæg og hermed tegne et aktuelt billede af kirkens kontakt med nydanskere – netop nu.