Navigatørtræf i Odense
Tidligere Navigatører har taget initiativ til et gensynstræf i Odense på lørdag formiddag i Kristuskirken i Odense.
I 1960erne og 70erne var der i København og Århus et tværkirkeligt studenterarbejde, som hed Navigatørerne, og som kom til at betyde meget for mange unge studerendes åndelig liv og vækst.
Man havde ugentlige studieaftner og Åbent Hus arrangementer i private hjem og lagde desuden meget vægt på de personlig relationer mellem kristne – mentorordning, kaldes det i vore dage. For mange blev mødet med Navigatørerne også begyndelsen på kristenlivet.
Arbejdet er officielt nedlagt i Danmark,men eksisterer stadig i Sverige og Norge. Lederen for Navigatørerne i Norge Ole-Magnus Olafsrud kommer og taler i Odense. Han er også forfatter til forskellige bøger om evangelisation, bl.a. Der hvor du er.