Vil advare indvandrere mod Jehovas Vidner

Tværkulturelt Center har med støtte fra „Kristus til alle“ trykt en informationsfolder om sekten på dansk, engelsk og arabisk.
Jehovas Vidner besøger ofte asylcentre, hvor beboerne er sårbare og mangler danske netværk. De fleste flygtninge og indvandrere har også haft besøg af Jehovas Vidner i deres hjem. Fordi udlændinge typisk kommer fra kulturer, hvor det er uhøfligt at afvise en gæst, har mange svært ved at sige fra over for Jehovas Vidner.
– Men man må godt sige nej tak til besøg, forsikrer folderen og gennemgår systematisk årsagen til at sekten ikke regnes med som en kristen kirke.
– Derfor: Vær høflig, men fast i din afvisning, hvis du ikke ønsker at blive Jehovas Vidne. Luk din dør …… venligt men bestemt! Lyder den klare vejledning.