Sang-succes er meget mere end nostalgi…

Sange vi aldrig glemmer kalder til samling om de gamle vækkelsessange. På søndag aften strømmer folk fra hele landet til Aalborghallen – også dem, der ikke har været i kirke i mange år, viser erfaringen
Når Christian Larsen fra Nyt Livs Forlag i Christiansfeld bliver spurgt om visionen bag Sange vi aldrig glemmer bliver han tavs. Den største vision er at pege på frelsen i Jesus Kristus, siger han. Og først derefter at sprede glæde i en god åndelig atmosfære – det var noget af bevæggrunden for det første arrangement i Stenum for tre år siden.

Forlagsleder Christian Larsen glæder sig over, at mennesker bliver dybt berørt af sangene

For der er nemlig atmosfære over „de gode gamle vækkelsessange“ som var fast inventar i frikirker og missionsforeninger for blot 20-30 år siden. Og siden arrangementet i Stenum, som samlede over 500, arrangementet året efter med 1200 deltagere har de gamle sange gået deres sejrsgang, så det sidste år blev til flere mindre sangaftner i menigheder landet over.
På søndag er endnu et „Sange vi aldrig glemmer arrangement“, denne gang i Aalborg hallen – med plads til 2200 deltagere – ikke blot tilskuere. For de fremmødte, som strømmer til fra hele landet, skal regne med at synge godt med, anført af kor og solister.
Ved redaktionens slutning kunne Aalborghallen oplyse, at der var 1063 tilmeldte.
– Mange mennesker som ikke har haft kontakt med kirken i mange år, får et nyt møde med Gud, fortæller Christian Larsen, tovholder i projektet og den som får lov til at snakke med de mange mennesker som henvender sig for at købe videobånd eller cd’er fra de glade sangaftner.

Er det ren nostalgi, kunne man spørge?
– Nej, det er det ikke, kommer det bestemt fra Christian Larsen. – Det er liv, noget konkret, som rører ved mennesker dybt inde.
Men det er jo meget „det grå guld“, der samles?
– Ja, det er primært folk fra 40-45årsalderen og opefter. Men det skyldes bl.a., at der i mange menigheder synges på engelsk og i moderne rytmer, og det har de svært ved at være med på.
Er det en protestbevægelse?
– Nej, slet ikke, men begejstring for at møde „det, der var rigtigt godt, da jeg var ung“. Det er ikke nostalgi, men en genoplevelse, et møde med Gud igen, simpelthen.
– Der er mange, som ikke har været i kirke eller missionshus i mange år, der gennem sangene møder Gud på ny. Genkendeligheden i de gamle sange bliver på en måde en bro til at møde Gud igen. Og vi hører om venner eller familie til kristne, som begynder at gå i kirke efter vore arrangementer.
Hvordan det?
– Folk ringer her på forlaget, bestiller måske en bog og siger: „Hvor er det godt, det I laver!“ Eller barnebarnet, ægtefællen, bedstefaderen, der ringer og spørger efter mere, en cd eller et videobånd.

Signe Walsøe er en af solisterne – her fra en øve-weekend for nylig

Og så spredes atmosfæren ud i de små hjem?
– Ja, fordelen ved vores produktioner er, at vi har bevaret „bruset“ fra møderne. Rumklangen og publikumstøj er ikke filtreret fra i et studie, som man plejer at gøre ved f.eks. lovsangsindspilninger. På den måde, føler folk, at de selv er med ved arrangementet. Derfor bruges vores videobånd også på plejehjem og blandt andre, der ikke kan komme hjemmefra..
– Jeg har et eksempel på en dame, som er hårdt ramt af en sygdom, der gør at hun har svært ved at koncentrere sig, svært ved lyd i det hele taget. Hun har ikke været til møde i mange år, men er en troende og engageret kristen. Hun fik fat på et videobånd med „Sange vi aldrig glemmer. Hun kan kun holde ud at se 2-3 minutter ad gangen, men siger hun oplever en stor velsignelse: „Nu kan jeg være til møde igen“, siger hun.

„Klippe du som brast for mig“, „Salige vished, Jesus er min“, O, store Gud, når jeg dit værk beskuer“. De gamle sange rører ikke blot ved følelserne, men har et centralt og samtidig enkelt budskab:
– Det er noget, folk kan forstå, ikke voldsom poesi som f.eks. hos Grundtvig eller Kingo. Heller ikke små karismatiske vers. Men jævne sange, som siger klart, hvad Jesus har gjort, hvilen i Gud, frelsens vej i 5-6 vers osv.
– Det er meget malende, beskrivende sange. Måske er det derfor de fænger så godt, reflekterer Christian Larsen, der ikke udelukker at nogle af de nye karismatiske vers også kan gå hen og blive klassikere. Men foreløbig glæder han sig til weekenden med de gamle sange:
– Aalborg Kristne TV kommer og optager arrangementet, og det bliver til video nr. 5 og 6, røber han. – Når AKTV sender udpluk fra videoerne, er der altid telefonstorm. Folk har brug for at snakke med nogen om de åndelige ting.

En stor glæde er det også for Christian Larsen at folk mødes på tværs af kirkeskel.
– Der kommer folk fra Indre Mission, Luthersk Missionsforening, Missionsforbundet, Frelsens Hær, Pinsekirken og Apostolsk Kirke, hele spektret.
Er det ikke et problem – der er jo forskellig teologi?
– Jo, men dette er jo ikke en menighedsammenkomst. Vi glæder os over frelsen, lovsynger og tilbeder Gud, og så må folk tage det med hjem til deres menigheder. De gamle sange tages så op i menighederne bredt, og det glæder vi os over.
Hvor tror du det bærer hen?
– Det er svært at sige. Vi overvejer løbende konceptet, ellers så varer det blot nogle år.
I samfundet er der en parallel „retrobevægelse“, hvor unge klæder sig som i 60’erne og 70’erne. Måske er det det, der smitter af på kirken? Eller måske er det blot fordi de gamle sange har kvalitet…
– Ikke alle sange bliver klassikere, men dem vi synger har vist sit værd. Det skulle glæde mig meget om de vandt indpas i menighederne igen, slutter Christian Larsen.