Diakonelever indtog Stefanshjemmet

I to dage overtog Diakonhøjskolen i Århus styringen af Stefanshjemmet – et hjem for 44 fysisk handicappede.Ingenting var, som det plejede at være på Stefanshjemmet i Århus onsdag og torsdag i sidste uge. Det faste personale var taget af sted på personaledage og havde i den anledning overladt styrepinden til elever, lærere og medarbejdere fra Diakonhøjskolen.
Vagtplaner, aktivitetsske-maer og andet omfattende organisationsarbejde stod Dia-konhøjskolens afsluttende klasse for, dem der til november kan kalde sig diakoner.
Der var et sandt mylder af mennesker på gangene og i fællesstuerne, en vigør som beboerne nød til en forandring. De mange ekstra hænder skulle gavne optimalt i dagene: Diakoneleverne gav derfor beboerne mulighed for at ønske forskellige aktiviteter, som de kunne tænke sig at bruge den ekstra hjælp til.

En elev fra Diakonhøjskolen og en beboer fra Stefanshjemmet får sig en snak i caféen.

Derfor var der stor aktivitet onsdag morgen, hvor adskillige busser kørte af sted med beboere ind til strøget, biografen, og flere tog i bowlinghallen sammen med et par stykker af det nye personale.
På Stefanshjemmet var der et par kvindelige beboere, der fik lagt makeup. Nogle fik et fodbad. Andre fik læst højt, og endnu flere valgte også at parkere kørestolen i Stefanshjemmets café, hvor et TV var stillet op i anledning af kron-prinsens forlovelse. På Stefanshjemmet går kronprins Frederik under betegnelsen ”naboens søn”, da Marselisborg Slot ligger et stenkast fra Stefanshjemmet.

Stefanshjemmet og Diakonhøjskolen kommer fra den samme ”familie”. Det var Stefansforeningen, der i begyndelsen af sidste århundrede først grundlagde Diakonhøjskolen og et par år efter åbnede Stefanshjemmet, der for nylig kunne fejre 80 års jubilæum.
Onsdag aften var der gudstjeneste, som elever og et par lærere havde planlagt. Efter salmesang, prædiken og bøn var dagens travle program slut.
Torsdag sov beboerne læn-ge og vågnede op til brunch og mere hygge. På en af afdelingerne legede beboere og elever ”hit med sangen”, hvor den ene giro 413 sang efter den anden blev gennemskrålet.
Torsdag eftermiddag blev de to dage afsluttet med en hyggecafé, hvor der var fri mikrofon til sang og musik. Billeder fra de to dage kørte på storskærm i baggrunden.
Da afskeden kom, var det med mange tak til Diakonhøjskolens folk for hyggelige dage med sjov og samvær. Men takken gik også den anden vej; beboerne modtog masser af tak og roser for tålmodighed med det mere eller mindre uøvede personale. Små fejl og misforståelser var uundgåelige i de to dage, men beboerne reagerede med masser af humor og smil.

Lisbeth M./Gubi