Formandsskifte i kristen ambassade
Pastor Stig Christensen er ny formand i Den internationale kristne ambassades danske afdeling. Han afløser Ole Skjerbæk Madsen.
Stig Christensen (billedet) tiltrådte formandsposten den 10. september:
– Jeg har i mange år interesseret mig for Israel og har også mange gange besøgt landet. Jeg tror, Helligånden åbner mange kristnes øjne for landet Israel som et profetisk tegn. De gamle profetier er ved at gå i opfyldelse omkring Israel ved statens oprettelse, jødernes tilbagevenden og Jerusalem på jødiske hænder.
Stig Christensen er sognepræst ved Skt. Marie Kirke i Sønderborg og ligeledes formand for Dansk Oase og Udfordringens bestyrelse.
Ole Skjerbæk Madsen havde længe ønsket at træde ud af bestyrelsen, da hans arbejde med I Mesterens Lys er blevet meget omfattende.