Hvem hjælper familien?
Psykoterapeuterne Birthe Hauge Petersen og Thorkild N. Jørgensen hjælper gennem PAM i Aabenraa de pårørende til alkoholikere med at få deres eget livNår én i familien har alkohol-problemer rammes alle i familien. Men ofte overses de pårørendes problemer.Derfor er der oprettet et behandlingstilbud, hvor man for en gangs skyld ikke foku-serer på alkoholikeren, men på hans kone eller børn.
Faktisk er der næsten lige så mange kvinder, der er alkoholikere som mænd. Men det er næsten udelukkende kvinder gift med alkoholikere, der henvender sig om hjælp. Mænd handler sig ud af problemet.
PAM står for Pårørende til Alkohol Misbrugere og er oprettet i Tåstrup (i dag finansieret af Kbh.s kommune), Bjæverskov, København, Århus og Aabenraa. PAM er oprettet som projekter støttet af statens satspuljemidler.
– De pårørende overses ofte, selvom de har lige så meget brug for hjælp som den, der drikker, siger Birthe Hauge Petersen, som sammen med Thorkild N. Jørgensen står for PAM i Aabenraa, der har til huse oven på værestedet Den Blå Oase. De er begge diakoner og psykoterapeuter og ansat på halvtid i PAM. Desuden har de hver deres egen psykoterapeutiske praksis.
Tilsammen har de en bred erfaring gennem mange års arbejde blandt samspilsramte mennesker på herberger, i pleje- og omsorgssektoren, i alkoholbehandling og i socialpsykiatrien.
Siden september sidste år, hvor arbejdet begyndte, har 52 personer henvendt sig. De 43 var kvinder, kun 9 var mænd.
Bortset fra en enkelt har alle fået 1-10 samtaler, 3 par har været i parterapi. Desuden kører der grupper, hvor de pårørende kan mødes med og tale med andre pårørende.
De, der henvender sig, er mellem 12 og 72 år.
Efter sommerferien kom der 8 henvendelser i løbet af kun 14 dage, hvilket viser, hvor stort behovet er.
– Vi ser kun toppen af isbjer-get, siger Thorkild Jørgensen.
– Man regner med, at der er 200.000 alkoholikere i Danmark. Det vil sige, at der er ca. 800.000 pårørende, altså næsten hver femte dansker, som på en eller anden måde er berørt af andres misbrug…
Arbejdet blandt de pårørende kom i gang, fordi man på Blå Kors behandlingshjem i Tåstrup blev inspireret af filmen De tavse vidner, som retter opmærksomheden på pårørende som en overset gruppe, der er hårdt ramt af medafhængighed.
Man søgte og fik puljemid-ler, som er afsat med fokus på behandlingstilbud til pårørende. Men disse midler udløber pr. nytår 2004.
– De pårørende kan være ægtefælle/partner, forældre, søskende, børn eller andre med nære relationer, fortæller Thorkild.
– Den pårørende er ofte lige så hårdt mærket som den med selve alkoholproblemet.
De må hele tiden indrette sig efter alkoholikerens luner. Hele tiden er der fokus på den, der drikker og hans problemer. De pårørende glemmer deres egne behov.
Ofte lider de under skamfølelse og skyldfølelse. De må ofte hjælpe med, at alkoholikeren ikke bliver opdaget. Ofte kan en alkoholiker skjule sit misbrug gennem mange år, hvor kun familien ved om det.
– Ofte er de pårørende mennesker, som har lyst til at hjælpe andre, måske er det derfor, de nemt kommer til at overtage ansvaret for partnerens liv. Den pårørendes liv bliver så præget af, at de tilsidesætter sig selv, isolerer sig og undskylder den afhængiges adfærd og tilmed får dårlig samvittighed over ikke at have gjort nok for misbrugeren.
Birthe Hauge Petersen fortæller om et typisk tilfælde:
– En kvinde ringede til os, fordi hun ikke kunne holde det ud mere med mandens drikkeri. Hun havde prøvet alt, og nu havde hun opgivet.
Hun ville af princip ikke skilles, men kunne bare ikke blive ved… Samtidig var hun tynget af skam og skyld.
Bare det at få ringet, var en stor lettelse for hende.
Gennem otte samtaler begyndte hun at få fat i sig selv og fandt ud af, hvad hun selv ville med sit liv.
Det var en helt ny oplevelse for hende at tænke på sig selv.
Det blev så til, at hun midlertidigt flyttede fra ham for at finde sig selv igen.
Senere fandt de sammen igen og begyndte et helt nyt liv. Nu er han i behandling for sit misbrug, og de går sammen i parterapi. Hun har fået nye venner i gruppe-terapien, som forstår hende, og det har været meget positivt at se hendes udvikling, fortæller en glad terapeut.
PAM forsøger at hjælpe de pårørende til en afklaring. Det giver som regel en stor lettelse og glæde.
Mange pårørende har brug for hjælp til at komme ud af det negative livsmønster, de er kommet ind i. Nogle søger hjælp f.eks. hos venner og kollegaer. Men andre isolerer sig og får det dårligt.
Deltageren udfordres til at påtage sig ansvaret for sit eget liv ved at finde sine egne værdier, ressourcer og muligheder.
Ved at arbejde ud fra dette grundlag, finder man sine behov og mål. Man bliver derved i stand til at vælge ud fra sit eget ståsted. Det skaber selvrespekt og livslyst. Selvværdet vokser, modet stiger, og man får lyst til at realisere sine nye mål. Glæden vokser, og man bliver mere levende og fri.
Thorkild og Birthe fra PAM i Aabenraa kan kontaktes på tlf. 74626534. PAM Taastrup, tlf.: 4399 0167. PAM København, tlf. 2333 4468. PAM Bjæverskov, tlf. 2328 5305. Se også www.pam-aabenraa.dk.
TUBA er et tilbud om terapi og rådgivning til unge mellem 14-35 år, der kommer fra alkoholramte familier. Det er gratis at bruge TUBA, og alle kan deltage anonymt. Information og bestilling af samtaler kan ske hos:
TUBA, København Borgergade 27D, 1300 København K, tlf. 4094 2080.
TUBA Århus, Lykkeholmsallé, 8260 Viby, tlf. 8744 0483.
TUBA Hirtshals, Banegårdspladsen 3, 9850 Hirtshald, tlf. 3094 4181
www.tubadanmark.dk
