Prædikant har taget navnet Gudergod

Den norske prædikant Knut Osland synes, hans eget navn er tomt for mening. Derfor tog han for nylig mellemnavnet Gudergod:– Efter at navneloven blev lempet, ville jeg benytte muligheden til at sige noget om det, som betyder mest for mig i livet. Jeg er godt tilfreds med det nye navn, siger Knut Gudergod Osland til avisen Vårt Land. Han mener, han føjer sig ind i god bibelsk tradition, når han benytter et navn til at sige noget om Gud.
Knut Gudergod Osland har vært prædikant i 25 år og er nu tilknyttet Kristent Fællesskab i Bergen. Han går ikke med til, at navneskiftet er sket bare for at få opmærksomhed.