Søg først Guds rige
Bibeloversætter Iver Larsen tager Bjergprædikenen under lup og siger bl.a. Vi skal gribe Guds udrakte hånd, så han kan trække os ind i sit rige…
Jesus starter sin bjergprædiken med Saligprisningerne – hvorfor det?
Begrundelsen kommer allerede i den første saligprisning: for Himmeriget er deres. Som bibeloversætter kan jeg ikke dy mig for at forbedre lidt på den autoriserede oversættelse, der på grund af sin ordrethed taber en del af den oprindelige mening, som vi finder den i grundteksten. Der er nemlig fokus på dem, så det oversættes bedre med: det er nemlig dem, der får del i Guds rige. Det er det altafgørende spørgsmål. Hvordan kommer et menneske ind i Guds rige. I 6,33 lyder det: Søg først Guds rige… Alt andet kommer bagefter.
Salige er de fattige i ånden – hvad betyder det – set med en bibeloversætters øjne?
Ordet salig er naturligvis problematisk, da det på almindeligt dansk bruges enten om en afdød person eller om en følelse af vellyst, og det er ikke det, der er meningen. Det græske ord betyder at være under Guds velsignelse, og den velsignelse er nærmere forklaret i anden halvdel af vers 3, nemlig at få del i Guds rige. Altså velsignede er de fattige i ånden.
At være fattig i ånden har intet med enfoldighed eller fattigdom at gøre. Jesus talte til jøderne, som næsten kunne det Gamle Testamente udenad. Der er en klar henvisning til Esajas 61,1, som i den nye oversættelse lyder: han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige. Den gamle oversættelse er bedre. Den siger: Han sendte mig med glædesbud til ydmyge. At være fattig i ånden eller bare fattig, som der står i Luk 4,18 og 6,20, betyder at være ydmyg, at erkende sin egen magtesløshed og sin totale afhængighed af Gud. Det er det modsatte af at være selvtilstrækkelig. Det er ud fra den baggrund, at Bikerbibelen får den oprindelige mening bedre frem ved at sige: Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud – for de vil få del i Guds rige.
Jesus går meget bredt ud og lover guld og grønne skove til sørgende, sagtmodige, sultne og tørstige. Hvor bliver frelsen ved troen alene af?
Tro har to faser. For det første det vi lige har hørt: en erkendelse af ens egen magtesløshed. Ingen kan frelse sig selv. Ingen kan ved egne anstrengelser komme ind i Guds rige. For det andet at gribe Guds udrakte hånd, så han kan trække os op af håbløsheden og ind i sit rige.
Med de sørgende tænker Jesus ikke på dem, der har mistet en nær ven, men på dem der sørger over situationen. Altså de, der ikke er tilfredse med et liv uden Guds indgreb, hjælp og velsignelse. Men for at opnå den, må man række ud efter den. Den kommer ikke dumpende automatisk til dem, der ikke mener at have brug for den. Derfor er det også dem, der tørster og sulter, der vil blive mættet. Der er tale om en åndelig sorg, tørst og sult, en længsel efter at møde Gud, en længsel efter at komme ind i et ret forhold til den almægtige Skaber.
At det er de sagtmodige, der skal arve landet (det forjættede land), er til dels et forsøg på at undgå den misforståelse, som mange jøder dengang havde, nemlig at Messias ville komme med soldater og sværd for at oprette det nye Davids rige med magt. Når det drejer sig om Guds rige, er det ifølge Jesus ikke de krigsivrige, men de sagtmodige, der opnår at få del i landet, der primært skal forstås åndeligt som det rige, Gud har beredt for alle dem, der vil tage imod det. Jesus hentyder til Sl. 37,11, som i de danske oversættelser lyder: De sagtmodige skal arve landet. Det græske ord kan betyde enten landet eller jorden, men på grund af Sl 37,11 bør oversættelsen bruge samme ord begge steder. Ellers mister man noget af baggrunden for at forstå, hvad Jesus siger. (Jesus har sikkert brugt det hebraiske ord ha-aretz, landet).
Til sidst: Hvad kan du som missionær bruge saligprisningerne til i din hverdag?
Jeg har brug for at blive mindet om, at min egen selvtilstrækkelighed blokerer for Guds velsignelse. Gud står med udrakte arme og siger: Tag min hånd, så vil jeg hjælpe dig. Alt for tit fristes jeg til at stå med armene over kors og sige: Nej tak! Jeg kan selv. Det er det modsatte af tro.
v1 Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. v2 Og han tog til orde og lærte dem:
Saligprisningerne
v3 »Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
v4 Salige er de, som sørger,
for de skal trøstes.
v5 Salige er de sagtmodige,
for de skal arve jorden.
v6 Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes.
v7 Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed.
v8 Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
v9 Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
v10 Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
v11 Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. v12 Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.
