Store etiske problemer i kunstig befrugtning
Etisk Råd siger nej til, at børn sættes i verden
som reservedelslagre for syge mennesker- Vi tager skarpt afstand fra at lade læger og forskere bruge fostre og børn som reservedelslagre.
Det siger Kristeligt Folkepartis sundhedsordfører, Tove Videbæk, i en kommentar til den rapport Etisk Råd tirsdag udgav om etiske problemer ved kunstig befrugtning.
– Børn skal sættes i verden af kærlighed, og ikke fordi de har nogle celler i kroppen, der kan bruges til at kurere eller hjælpe syge mennesker.
Derfor er jeg glad for, at et flertal i etisk råd tager afstand fra, at lægerne før en kunstig befrugtning undersøger fosteranlæggene for, om de har celler eller væv, der kan doneres, siger Tove Videbæk.
Flertallet i Etisk Råd ser store etiske problemer i, at samfundet betaler for at bruge den metode på par, der har svært ved at få børn. Uanset om det foregår her i landet eller i udlandet. Ikke kun af samfundsøkonomiske grunde, men først og fremmest for barnets skyld.
Hvordan vil vi som samfund kunne leve med at sige til fremtidens børn, at grunden til, at de blev født var, at vi skulle bruge deres celler til at kurere en sygdom?, siger Tove Videbæk og tilføjer:
– Vi er nødt til at sætte etiske grænser, også af hensyn til de familier, der stilles et håb i udsigt som så brister, fordi behandlingen mislykkes.
Tove Videbæk er også enig med de 8 ud af rådets 17 medlemmer, der finder det etisk betænkeligt at mænd med meget dårlig sædkvalitet hjælpes til kunstig befrugtning gennem den såkaldte mikroinsemination.
– I stedet for hele tiden at skubbe problemerne med dårlig sædkvalitet videre til næste generation burde vi hellere bruge langt flere midler på at forebygge problemet ved at forske i årsagerne, siger Tove Videbæk.
