Tredje år i træk med samme kirkeskatteprocent
Medlemmer af folkekirken skal i 2004 i gennemsnit betale 0,86 % i kirkeskat. Det er det samme som i 2003 og 2002. I alt forventes kirkeskatten at udgøre 4.859 mio. kr. i 2004 mod 4.818 mio. kr. i 2003. Regeringen har besluttet, at landskirkeskatten er omfattet af skattestoppet, og regeringen har henstillet til menighedsråd og provstiudvalg, at de holder udgifterne i ro, så kirke-skatteprocenterne ikke stiger.
– De gennemsnitligt uændrede kirkeskatteprocenter er udtryk for, at menighedsråd og provstiudvalg har fulgt denne henstilling. Det glæder jeg mig over, siger kirkeminister Tove Fergo.