Tro på opstandelsen giver håb i hverdagen
Det kristne budskab ender ikke ved gravens kant. Derfor kan kristne ikke være passive tilskuere til vold og ødelæggelse, siger Ole Jørgensen, generalsekretær i Dansk Missionsråd i ugens prædiken
På søndag er det kollektdag til Dansk Missionsråd (DMR), hvor pengene går til nødhjælp i Congo. Kan du drage nogle paralleller til søndagens tekst om opvækkelsen af enkens søn fra Nain?
– Den handler jo ikke umiddelbart om mission, men alligevel: Tekstens budskab er, at Kristus overvandt døden. Den unge mand fra Nain skulle jo dø igen, og Jesus opvakte jo ikke alle døde. Så underet var mere et tegn på, at Guds rige er på vej ind i verden.
– Evangeliets budskab er, at midt i vor magtesløshed er Kristus vort håb og vor udvej. Når evangeliet modtages bliver det altid til fornyet liv. Evangeliet stopper nemlig ikke ved langfredag, heller ikke i overført betydning: Voldsanvendelse med døden til følge, ligegyldighed fra passive tilskuere. Sådan er det jo også ofte i verdens brændpunkter. Men evangeliet slutter først påskemorgen! Der er håb og liv af døde!
Og det overfører du på det sociale arbejde?
– Ja, det gjorde Jesus jo. Hos ham var frelse og helbredelse to sider af samme sag. Han skelnede ikke mellem åndelig og fysisk frelse. Der står f.eks. om kvinden med de svære blødninger at hun blev frelst, da hun blev helbredt. Frelse er helbredelsens og genoprettelsens kraft i sin totalitet.
– Og så skal man jo huske, at enkens søn fra Nain var hendes sociale sikring. Da han døde, havde hun mistet sit sikkerhedsnet. Jesus hjalp hende også socialt, da han opvakte sønnen.
Hvordan påvirker troen på Guds kraft din hverdag som generalsekretær i Dansk Missionsråd?
– Den betyder, at ligegyldigt hvor håbløst alt kan se ud, er Kristus udvejen. Det er ikke kun troen på kraften, miraklet, men tilliden til ham selv, der giver styrke. Når han er til stede midt i det gode eller svære det er jo det specielle ved kristendommen i forhold til andre religioner så er der hjælp at få, hans fred og englevagt.
Jesus ynkes over enken hvad siger det dig om Jesus?
– At han tager mennesker alvorligt i deres konkrete situation. Han har medlidenhed, dvs. han lider med, går ind i situationen. Ofte har vi ondt af folk, men gør ikke noget ved det. Jesus tager ansvar og gør noget ved situationen.
– Det er missionens kald: at gå ind i menneskers situation og være en ven.
Jesus har kraften til at opvække en død hvad siger det dig om Jesus? Og gør det kristne nødhjælpsarbejdere mere effektive end andre?
– Nej, det vil jeg ikke sige. En ikke-kristen nødhjælpsarbejder, som brænder for sagen kan være lige så god som en kristen. Forskellen ligger i den kristne forkyndelse. Budskabet om Jesus knytter til opstandelsen og giver håb midt i håbløsheden.
Den unge mand fra Nain skulle som sagt dø igen. Var det en god ting at skulle dø to gange?
– Det er ikke sikkert, men det afgørende i budskabet er, at vi må opstå med Kristus. Vores forkyndelse ender ikke ved gravens kant.
– Vi kan give os i lag med ondskab og død uden frygt. For vi har et håb om bedre tider. Og vi øver os allerede nu i det liv i kærlighed, der en dag skal fylde hele jorden.
Læs om nødhjælps-indsatsen i Congo – tryk her
v11 Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. v12 Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. v13 Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« v14 Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« v15 Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. v16 Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« v17 Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.
