Vi skal hjælpe dem, der falder i…

Generalsekretæren for Blå Kors, Jens Erik Rasmussen, udfordrer med søndagens tekst os til at hjælpe dem, der ”falder i” og ”falder udenfor”På søndag er det kollektdag for Blå Kors. Hvad skal de indsamlede penge gå til?

– Midlerne skal gå til TUBA (Terapi og Rådgivning til Unge Børn af Alkoholafhængige, red.), som er et helt særligt rådgivnings- og terapitilbud til børn af alkoholmisbrugere. Et tilbud som de ikke får andre steder.
– 150.000 børn har en far eller mor med alkoholproblemer, og over et halvt hundrede tusinde børn vokser i følge sundhedsstyrelsens oplysninger op i hjem, hvor en eller begge forældre er alkoholikere – og har været indlagt på sygehus til behandling for en eller flere følgesygdomme.
– Mange af disse børn udsættes dagligt for et omsorgssvigt af så massiv karakter, at det er uacceptabelt for alle parter. Det er svært at forstå, hvordan de kan overleve. Det gør de med store ar på både krop og sjæl. De behøver megen hjælp, hvis de ikke selv skal udvikle et alkoholmisbrug og/eller få alvorlige psykiske problemer i ungdomstid og som voksne.
– Vi vil gerne hjælpe disse børn gennem TUBA – og også gennem vore børne- og ungdomslejre – og siger tak for enhver støtte hertil. Vores vision vedr. dette rådgivningsarbejde er, at alle børn i Danmark, med behov herfor, skal have mulighed for at modtage denne rådgivning og terapi.

Når du – som generalsekretær i Blå Kors – læser denne tekst, finder du da lighedspunkter til Blå Kors arbejde blandt alkoholikere?
– Når Jesus spørger sine tilhørere, om de ikke straks vil trække en, der falder i en brønd, op – selv om det er på en sabbat – så har det meget at sige os: Så skal vi – selvfølgelig – også „trække den op, som er faldet i“! Det betyder, at vi skal, og gerne vil, hjælpe de mange, der drikker for meget alkohol – og falder i. Mange „drukner“ i alkoholmisbrug, et misbrug, der går ud over den enkelte selv, familien, jobmuligheder m.v. Misbruget rammer på mange leder og kanter, i første omgang socialt, dernæst psykisk og også fysisk. Ligesom misbruget også risikerer at ramme på det åndelige liv.
– Jesus spørger: Vil I ikke straks gøre det? Jeg hører Jesu spørgsmål som en udfordring til os: Lad os – straks – komme den til hjælp, som er i nød.
– I vores situation ikke dem, der lider af vand i kroppen. Men som lider af alkohol i kroppen – og i hjernen. For mange i en sådan grad, at de efter at „drikke hjernen ud“ engang imellem – nogle gør det til at begynde med i weekenden – ender med alkoholdemens og andre følgesygdomme. Så jeg skal love for, at teksten er aktuel og udfordrer os, os i Blå Kors og os alle.

Hvad kan du tage med dig fra søndagens tekst ud i din hverdag?
– Jeg kan tage meget med! Vi skal ikke leve ud fra holdningen: „Her kommer jeg – se bare, hvad jeg kan og har! Lad mig komme frem!“ Ikke engang Jesus havde som mål at „vise sig“. Han brugte ikke albuerne. Han var ikke kommet, understregede han, for at lade sig tjene, men for selv at tjene – og give sit liv. For os!
– Gud er en stor Gud, en hellig Gud. Ingen af os har ret til selv at tage plads hos ham. Men han ønsker at give os plads hos ham. En plads, som Jesus gør rede til os. Det fortæller han os i den forbindelse, hvor han også siger: „Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ Vi vil så gerne have de gode pladser, de øverste pladser. Men lad os i stedet tænke på at tjene hinanden, ikke mindst de, som ingen plads har. Mange udsatte i vort samfund har hverken hjem eller plads nogen steder. Eller også har de det allernederst.
– De oplever sig udenfor alt og alle – og måske også uden for Guds kærlighed – alt imens vi andre måske kæmper om de fine ting og de fine pladser. Og om den plads hos Gud, som alene gives af nåde, på grund af den kamp, som Gud gennem Jesus Kristus har kæmpet for os, da han døde på korset, men opstod og tog plads hos Gud, for der at være den, der giver os plads! Mon ikke vi husker fra bibelhistorien, hvordan selv den mægtige kong Nebukadnesar ikke selv var herre over, hvilken plads der var hans. For den store, mægtige Gud er den, der nedbøjer og ophøjer den, han vil.
– Derfor lad os ikke – heller ikke i en tid, hvor der tales så meget om selvrealisering – ophøje os selv, med lade Gud give os den rette plads. Og hans plads til os er altid den bedste plads!

v1 Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. v2 Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, v3 og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« v4 Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. v5 Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« v6 Det kunne de ikke svare på.

v7 Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: v8 »Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, v9 og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. v10 Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. v11 For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.