200 kirkeledere vil danne nyt netværk
Principiel opbakning bag Kristne Kirkers Netværk, der holdt sin første konference i weekenden.
Den teologiske profil skal dog finpudses ved regionale høringer i foråret.Københavns Kristne Kulturcenter summede af liv, da ca. 200 frikirkeledere var samlet til Kristne Kirkers Netværks første konference. Tre ser stod i centrum: Samarbejde, Størrelse og Synlighed. De senere års opbygning af relationer mellem især Pinsekirken og Apostolsk Kirke skal udvikles til et handlekraftigt samarbejde. Sammen vil de relativt små frikirkesamfund så få en større profil udadtil, hvilket vil gøre dem synlige i mediebilledet.
Erik Rugholm fra menighedsrådet i Østervrå Baptistkirke fortalte, hvordan hans kirke for et par år siden havde hentet inspiration fra Pinsekirken i Holstebro, der oplevede succes med gudstjenester på kirkefremmedes betingelser. Hele menighedsrådet besøgte en sådan gudstjeneste, tog hjem og gjorde ligeså. Første gang kom der 50 nye i kirken. På tre år er gudstjenestebesøget fordoblet, antallet af cellegrupper fordoblet fra 5 til 10 og det samlede deltagerantal nu oppe på 180.
Jan Due Christensen, pastor i Odense pinsekirke, kunne fortælle om en tilskyndelse til at invitere evangelist Jørn Hyldgaard til en møderække. En beslutning, der krævede overvindelse, da Hyldgaard forlod Pinsebevægelsen i forbindelse med Trosbevægelsens frembrud i 90erne. Menighedsrådet bakkede op, og nu har man haft det første møde, hvor 190 fynboer dukkede op, 90 pct. udefra. Jørn Hyldgaard tog forsamlingen med storm og halvdelen rakte hånden op, da der blev opfordret til at tage imod Jesus.
Johannes Hansen, landsleder i Apostolsk Kirke og forstander for kirken i Ålborg, fortalte om præstebøn i byen, og Pinsekirkens invitation til samarbejde om en mødekampagne med Charles Ndi-fon sidste år. Over 10.000 ålborgensere fyldte hallerne i Nørresundby.
Jarle Tangstad, pastor i Pinsekirken København og vært for konferencen, fornemmede en profetisk timing over netværksmødet:
– Vi er kommet hinanden nærmere op igennem 1990erne. Men det er ikke nok, at det går godt. Hvilken røst skal vi være i et samfund, hvor alting går så utrolig stærkt?
Tonny Jacobsen, forstander for Pinsevækkelsens Højskole i Mariager, supplerede:
– Teenagere og unge tænker i fællesskab på tværs af kirkesamfund. Det er ikke dem og os, men os, sammen. Der er mere, der forener os end adskiller os.
– En enhedsånd er vokset frem, fortsatte Johannes Hansen, Apostolsk Kirke. – For 6 år siden begyndte en forsoningsproces i forhold til Pinsekirkerne. Vi følte et drive fra Guds ånd. I dag er menigheder fra de to samfund slået sammen i Tønder og Næstved.
Den øgede internationalisering kalder også på netværk: De såkaldte etniske kirker står for langt de fleste menig-hedsplantninger de senere år. Samtidig vurderes det, at der er 25-30.000 kristne fra andre lande i Danmark, som endnu ikke har fundet en kirke, der passer til dem. Bare i København er der 24 internationale kirker.
Jarle Tangstad fortsatte med at pege på kræfter udefra, der kalder på et frikirkenetværk:
– Folk forstår ikke den kirkelige mangfoldighed – ikke en gang journalister. Som frikirker har vi rekord i opsplitninger, men vi er ikke blevet flere. Derimod er vi blevet mere og mere usynlige i offentlige rum.
– Når medierne berører religion, spørger de folkekirken, katolikkerne og sågar musli-merne. Men frikirkerne er totalt fraværende! Men næste gang journalister ringer rundt, skal de også ringe til Kristne Kirkers Netværks kontor! proklamerede han.
– Der har aldrig været så stor åndelig åbenhed som i dag. Det viser sig bare ikke i vore kirkestatistikker! Nøden tvinger os i armene på hinanden!
Der er brug for kirken, når katastrofer opstår, fortsatte Johannes Hansen:
– Efter terrorkatastrofen i New York og Washington d. 11. september 2001 søgte folk kirken, også herhjemme. Hvil-ke kirker var ikke åbne? Frikirkerne! Hvor er vi, når kommunen indkalder til beredskab, spørger efter folk til krisehjælp, sjælesorg
?
Frikirker må have et talerør, der kan høres, en synlighed, der trænger igennem, en størrelse, der får betydning, og omgive sig med begreber, der kan fattes, lød konklusionen.
Ideen fængede blandt de ca. 200 frikirkeledere. Samtaler på kryds og tværs af kirkeskel i pauserne, latterbrøl her og der og kalendere på kaffebordene vidnede om, at netværksideen allerede havde slået rod. Men også, at der var rum til debat efter initiativgruppens oplæg.
Der var bl.a. en anke mht. navnet. Kunne frikirker tage patent på kristennavnet ved at kalde sig kristne kirker hvortil Tonny Jacobsen svarede:
– Navnet er valgt af hensyn til udenforstående. I dag er det nemlig ikke en selvfølge, at en kirke er kristen. Der er fx Danielskirken i København det er en spiritistkirke.
– Og så siger vi jo heller ikke De Kristne Kirkers Netværk- i bestemt form. Vi er blot nogle kristne kirker blandt mange, supplerede Jarle Tangstad.
En arbejdsgruppe har i flere år udarbejdet et arbejdsdokument, der bl.a. kommer ind på værdigrundlag og teologisk identitet. Begrundelsen er, at større afklaring giver større handlekraft. Den teologiske identitet beskrives som evangelikal (bibeltro), karismatisk, menighedsbaseret og økumenisk.
Det blev naturligt nok til debat om formuleringen Vi forkynder og praktiserer troendes dåb i arbejdsdokumentet. Hvorfor begrænse sig til kirker, der kan gå ind for dette?
– I det teologiske er der altid afgrænsninger, svarede Johannes Hansen, der selv er cand. theol. Det er op til en vurdering om, hvor det er mest rigtigt at skære. Jo smallere vi er, jo mere fremdrift, jo bredere, jo langsommere går det.
Johannes Hansen afslørede også, at initiativgruppen havde tænkt videre end blot netværk. I fremtiden kunne man fx plante menigheder sammen.
– Derfor kan vi lige så godt tage hurdlerne med det sam-me, mente han.
David Hansen fra Aalborg Menigheds Center efterlyste større åbenhed i forhold til barnedøbte, hvilket er nye toner fra trosbevægelsen. Modsat havde et menighedsrådsmedlem fra Den Evangeliske Frikirke i Randers ikke noget problem med voksendåb i forkyndelse og praksis, selv om han selv er barnedøbt!
Debatten viste, at dåbsspørgsmålet er et punkt, der skal arbejdes videre med. Planen er, at der skal være regionale høringsrunder rundt omkring i landet i løbet af foråret, et lederdøgn d. 13.-14. maj 2004 og endnu en præstekonference d. 5-6. november 2004. Her vil en formel net-værksdannelse finde sted.
Processen hen imod net-værksdannelse har pågået i fire år. Arbejdsgruppen inkluderede fra begyndelsen deltagere fra Baptistkirken, Pinsebevæ-gelsen og Apostolsk Kirke. Senere kom Missionsforbundet med i samtalerne. I foråret 2003 indstillede man samarbejdet med den begrundelse, at et netværk kun for menigheder med baptistisk dåbssyn var for snævert. Efterfølgende har Apostolsk Kirke og Pinsebevægelsen med de andres velsignelse taget ideen op for at arbejde videre på det oprindelige grundlag, dog som et samarbejde mellem lokalmenigheder. Derfor var flere baptistkirker repræsenterede ved konferencen, endda også Baptistkirkens generalsekretær Jan Kornholt. Derimod var der kun en enkelt deltager fra Missionsforbundet.
David Cartledge fortalte begejstret om et lignende netværk i Australien, Christian Churches. Lennart Hambre delte erfaringerne med sammenlægningen af tre små kirkesamfund i Sverige i det som blev kaldt Nybygget og nu har skiftet navn til Evange-liska Frikyrkan.
Netværkskonferencen sluttede med at forsamlingen bakkede op om en midlertidig netværksledelse bestående af Jarle Tangstad og Tonny Jacobsen (Pinsekirken), Johannes Hansen (Apostolsk Kirke), Hans Henrik Lund og Claus Bækgaard (Baptistkirken), Lars Bo Olesen (Trosbevægelsen) og undertegnede (uafhængige frikirker og husmenigheder).
Læs om de fusionen som belv til den Evangeliske Frikyrkan i Sverige – tryk her