Gammel afgudsreligion
Vi læste den 5. november i Kristeligt Dagblad, at Odin og Thor – dvs. asatroen – de hedenske vikingers gamle afgudsreligion – er ved at blive godkendt som en officielt og som en juridisk størrelse af kirkeministeriet.
Det fremgår også af KDs fremstilling, at dette hedenskab kan holde bryllup for dets tilhængere i folkekirkebygningerne.
Var det det man ville med reformationen? Ja, formentlig! For når man som 1500-tals protestantismen skriver under på Renaissancens krav om afskillelse af tro og det offentlige rum – og dermed på langt sigt adskillelse af tro og virkelighed, så er det logisk, at man lukker op for dette og alt muligt andet, selv om man ikke aktuelt i starten har tænkt nøjere over det.
Dette eksempel viser endnu engang, at Folkekirken har spillet kristeligt og åndeligt så totalt fallit i en sådan grad, som Middelalderens katolske kirke aldrig ville have kunnet gøre, fordi grundlaget – underskriften på Renaissancen – fra starten var kristent åndelig falsk.
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV