Kristen kærlighed til shiamuslimer
Mens nødhjælpsorganisationer trækker sig ud af Irak, viser kristne fra Operation Mission omsorg for de før så undertrykte shiamuslimer i syd- Der er millioner af mennesker i Irak, der aldrig har mødt en kristen, som aldrig har haft muligheden for at høre om Guds kærlighed. Folk lider, og samtidig lever de i uvidenhed om Gud. Mit ønske er at se at sandheden og lyset komme ind i samfundet og se mennesker finde sand frihed i Jesus.I årevis drømte Rachel og hendes mand James om at flytte til Irak, men alle døre var lukkede. Krigen ændrede det hele og i juni 2003 kunne parret bosætte sig i det sydlige Irak.
Området er 100 pct. shiamuslimsk. I århundreder har det ikke været muligt for kristne at fortælle om Jesu kærlighed til disse plagede mennesker. Især efter den første Golfkrig blev de brutalt undertrykt af Saddam Hussein.
– De har åbnet deres hjerter og hjem for os, og de siger du tilhører os, du er en af os, siger Rachel. – Når vi spørger, hvorfor vi er velkomne, svarer de, I respekterer vores samfund og I værdsætter os.
Langtids-investering
Operation Mission har for tiden 6 personer, der arbejder i Irak. De hjælper med medicin og undervisning. I starten udførte de nødhjælpsarbejde, men nu satser de på mere langsigtede sundhedsprojekter i samfundet.
Livet i Irak har ikke været let. Elforsyningen blev ødelagt under bombardementerne, og det var hårdt i sommermåneder, hvor temperaturen nåede op på 50 grader.
– Folk har mad nok, men den er ikke ernæringsmæssigt rigtigt sammensat, forklarer Rachel.
– Nogle går på gaden og demonstrerer, hvilket de ikke kunne før, men de fleste accepterer, at tingene er, som de altid har været.
– Vi bad for en mor, der havde to døvstumme børn og nu ventede det tredje. Hun frygtede, at babyen også skulle blive født døvstum, men efter fødslen kom faderen smilende hen til os og sagde: Jeres Gud har bønhørt jer. Min baby kan høre.
– En anden familie bad os om at besøge en mand, der var ved at dø af leukæmi. Det eneste vi kunne gøre, var at bede for ham i Jesu navn. Ikke lang tid efter døde manden. Hvad kunne vi gøre, ud over at dele deres sorg, sidde ved dem og bede for dem? Senere gav mandens bror sit liv til Jesus, fortæller Rachel.
– Vi er kendt i området som de, der beder. Når vi bliver inviteret hjem til folk, tilbyder jeg tit at bede for dem i Jesu navn, og jeg fortæller dem, at Jesus lever, og at han kan helbrede dem. Vi ønsker, at Guds kraft og nåde skal blive åbenbaret.
Alt er dog ikke idyl. En gang blev teamet bestjålet og jaget af en bande og Rachels mand, James, har været alvorlig syg.
– Gud sagde til mig, at det ville blive svært. Vi kan kun fortsætte arbejdet i Irak, fordi folk beder. Vi behøver kristne verden over, der beder for os. Bed for beskyttelse og flere arbejdere, så flere mennesker kan blive nået, slutter Rachel.
Ruth Garvey-Williams/Anders Pahus
Navne er ændret af sikkerhedsgrunde
