Norsk pinsebevægelse vokser

Pinsebevægelsen i Norge er gået frem med hele 1.140 medlemmer siden i fjor. En tendens, der har vist sig de seneste 20 år, melder bevægelsens organ, Korsets Seier. Tallene stammer fra Statistisk Sentralbyrå. Det totale antal af „registrerede pinsevenner“ i Norge er nu oppe på 46.944. Der er i dag 4.426 flere pinsevenner i landet sammenlignet med tal fra 1980.
Fremgangen har dog ikke været støt stigende i perioden. I 2001 gik bevægelsen tilbage med hele 2.194 medlemmer, hvilket forklarer, hvorfor det samlede antal pinsevenner i år er tilnærmelsesvis det samme som i år 2000 (46.199).