Ringe interesse for ny Koralbog
Efterhånden har det vist sig at melodisamlingen til den nye Danske Salmebog, Koralbogen, måske slet ikke er nødvendig. Flere kirker har protesteret mod prisen for den nye Koralbog, 1349 kroner, som mange finder for høj. Nu har både Kroghs Forlag og Edition Wilhelm Hansen meddelt, at de til foråret vil udgive tillæg til den eksisterende Koralbog med melodierne til de ekstra salmer, der er kommet med i den nye salmebog.
Prisen for et sådant tillæg skulle blive knap 400 kr., så der er penge at spare, hvis man har den gamle Koralbog.