Vestermarkskirken indvier anden etape af ny kirke
Søndag den 23. november kl. 14.30 indvier Vestermarkskirken i Grindsted anden etape af et nyt stort kirkecenter der, når alt står færdigt, ender med at blive på mere end 1800 m2. Kirkecentret kommer til at ligge på Nymarksvej 1-3. Første del af kirkebyggeriet var ombygningen af en kontorbygning, der i dag er beboelse, anden etape var ombygningen af værkstedet, og den sidste etape bliver opførelsen en ny bygning, der bl.a. kommer til at indeholde kirkesal, teeangelokaler, kontorer, kirketorv og café.
Huset, vi indvier på søndag, skal i første omgang bruges til spejderne, gokart-klubben og til en del af den kursusvirksomhed Vestermarkskirken udbyder. Senere skal også børnekirken flytte ind i huset, men det sker først, når den nye kirkesal står færdig. Denne bygning er på knap 400 m2, siger John Lorenzen, præst i Vestermarkskirken, som hører under Det Danske Missionsforbund.
Den nuværende 700 m2 store kirkebygning er sat til salg.