Bibelvers til maden
Nu er skriftstederne tilbage på restauranten A&Ws skilt i den amerikanske by Frisco, Colorado. Restaurantkæden havde ellers bedt de lokale franchise-ejere om at fjerne bibelhenvisningerne fra skiltet.
Tidligere på året klagede kunder over, at de var blevet stødt over restaurantens måde at forvalte deres franchise på. Ejeren Reuben Drebensted siger, at de stødte var jøder, der er imod, at der i restauranten ligger traktater for den jødisk-messianske bevægelse Jews for Jesus. Reuben Drebenstedt er også præst for en jødisk messiansk menighed.
Restauranten har holdt et par ugers pause med den noget utraditionelle annoncering, men nu er de klar til at kæmpe for retten til at komme med bibelhenvisninger.
– Det var ikke særligt inspirerende, da der bare stod Open på skiltet. Faktisk har vi haft skriftsteder på de sidste fire år, siger Reuben Drebenstedt.