Forstå kraften, Jesus kom med
Da jeg var i Afrika i november, faldt jeg på et gæstehus over en bog fra 1962 af den kendte norske Kina-missionær Marie Monsen. Bønnens Magt blev trykt i oplag efter oplag i Norge (i alt 24.000 ekspl. på Lunde forlag) samt i Sverige, muligvis også på dansk.Marie Monsen skrev bogen kort før sin død efter at have tilbragt størstedelen af sit liv derude i Kina. Hun tøvede med at skrive bogen, fordi den handlede om overnaturlig helbredelse. Men denne hengivne missionær forventede, at der ville komme en åndsbåren vækkelse med samme kraft som den første menighed hvilket vi nu til dels ser og derfor måtte de traditionelle norske (og danske?) kristne begynde at forstå den åndelige virkelighed.
Da Marie kom til Kina var hun uvant med at tro på guddommelig helbredelse. Hun afviste som en god lutheraner selv at blive salvet (som Jakob ellers opfordrer til i sit brev, kap. 5), det havde hun ikke tro for, selv om hun efter et fald på en jerntrappe lå bevidstløs i flere døgn og i tiden derefter led af voldsom hovedpine.
Lægen mente, det var en splint, der gnavede i hjernehinden. Men som så mange andre syge indbildte Marie sig, at lidelsen nok var Guds måde at opdrage på.
En dag hørte hun så ordene: Det er ondt, at du skal ligge her så syg, når dine venner har magten til at helbrede dig. Hun lod derefter et engelsk missionærpar salve sig og blev straks efter helbredt.
Det blev begyndelsen på en lang række vidunderlige helbredelser, som Marie selv oplevede, når hun blev ramt af sygdom, søvnløshed, nedslidte nerver, dysenteri, frostknuder, malaria… Senere fik hun tro til at bede for andre, selv om de var nok så håbløst syge.
Ikke alle helbredelser skete straks. Tværtimod måtte hun ofte klamre sig til Bibelens løfter, selv om der åbenbart intet skete. Men når hun så i et halvt eller helt år havde fastholdt, at vi fik lægedom ved hans sår (som der står i Esajas 53, 4), så kom gennembruddet.
Den hårdtarbejdende missionær opdagede, at sygdommene og lidelserne ofte kom, netop som hun skulle ud på en missionstur. Hun forstod, at det ikke var tilfældigt eller naturligt, at hun skulle rammes af så meget, men at Guds modstander forsøgte at hindre hendes arbejde. Men nu vidste hun også, at vi som kristne kan afvise disse angreb ved bøn og ved at bruge autoriteten i Jesu navn.
Det var det, hun gerne ville sige til os, inden hun døde.
Alt for mange kristne bliver slået ud af sygdom og besværligheder, fordi de ikke forstår, hvad der sker. Derfor citerer Marie også ordene i Esajas 42, 19-20.
Hvem er blind som min tjener og døv som mit sendebud?
Mange ting så han, men gav ikke agt på det,
trods åbne ører hørte han ikke…
Det er nemlig umuligt at vinde i den åndelige kamp, hvis man kun kæmper med egne kræfter.
Da Jesus kom til jorden, mødte han en veden, som var i den Ondes vold. Og sådan er det stadig – selv om vi heldigvis også oplever velsignelsen af den kristne påvirkning.
Jesus sagde til dem, der ville følge ham, at de ville være som lam blandt ulve. Men samtidig lovede han dem, at dødsrigets porte aldrig skulle lukke sig over dem. For han havde overvundet Verdens magter. Og han gav os autoritet og Helligåndens kraft til at stå imod det onde i hans navn.
Hvis du føler dig ramt af åndelige angreb, så tag imod rustningen (som nævnes i Efeserbrevet kap. 6, 12-19) og hold fast ved de løfter, du bliver mindet om. For sejren er vor, når vi forstår og bruger kraften i Jesu navn.
Ja, Gud ske lov, at det blev Jul!
