Jesus forbudt til jul
En mor i New York går nu rettens vej, for at hendes sønners krybbescene kan blive udstillet i deres skole. Skolen har meddelt drengene, at deres krybbescene ikke kan deltage i skolens juleudstilling. De ansvarlige myndigheder i New York siger, at de har draget en passende linie mellem verdslige højtidsudsmykninger og de udsmykninger, der er rent religiøse, og at krybbescenen er et brud på loven om adskillelse af kirke og stat, fordi den entydigt afbilder Jesus som Guds søn. I stedet er valgt et juletræ som symbol på den forestående højtid.
Moderen finder forbuddet diskriminerende, fordi både jøder og muslimer har lov til at udstille religiøse symboler.