Julebog slår alle rekorder
Billedbogen Signes Jul, som udkom 1. november i år, har åbenbart været ventet med længsel. Rigtig mange, 4000, havde nemlig bestilt den i forsalg. Indtil nu er der i alt solgt 6000 eksemplarer.
– Aldrig tidligere har en dansk billedbog haft så godt et forsalg, konstaterer en tilfreds forlagschef Peter Birch fra Det Danske Bibelselskabs Forlag.
Bogen er blevet til i et samarbejde mellem tegneren Peter Madsen og forfatteren Johannes Møllehave. Den fortæller historien om pigen Signe, der får juleevangeliet fortalt af sin bedstemor, som gør evangeliet levende for Signe ved at sammenligne dets personer og begivenheder med vor tids hverdag.
Læs Udfordringens anmeldelse af Signes Jul fra uge 48. – Tryk her